Aftensmad

Paella mixte til hverdagen

Nem udgave af den skønne andalusiske egnsret. Perfekt til hverdage.

Tag ferien med hjem i form af en lækker paella mixte!

Nogle af de bedste ferieminder fra det spanske er smagen af lækker paella indtaget under den andalusiske aftenhimmel. Både smag, duft og helt fantastiske farver er karakteristisk for denne feriefavorit, som du sagtens kan lave i dit eget køkken.

Hverdags paella mixte

Paella mixte med kylling og rejer hører ferieminder til. Du kan sagtens lave den hjemme med denne nemme opskrift, så du kan nyde ferieminder i hverdagen.
Antal 4 personer
Kategori: Aftensmad
Søgeord: alt i en, gryderet, paella, risretter

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 4-6 stykker kylling* lår og/eller overlår
  • 1 tsk salt*
  • 1 tsk paprika* gerne røget
  • Friskkværnet peber*
  • 1/2 spsk olivenolie*
  • 100 g chorizo skåret i skiver erstat evt. med pepperoni
  • 200 g store rejer kan udelades
  • 1 finthakket løg*
  • 1 fed presset hvidløg*
  • 300 g ris gerne paella eller risottoris, ellers bare almindelige grødris*
  • 2 dl hvidvin
  • 1 hønseboullionterning*
  • 5 dl kogende vand*
  • 1/2 spsk gurkemeje* eller 1/2 tsk safrantråde opløst i lidt vand
  • 2 røde peberfrugter*
  • 125 g 1 pose friske sugar snaps (erstat evt. med grønne ærter*)
  • 1 glas oliven uden sten kan udelades

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Rens lårene og skær (eller klip med en saks) det meste overskydende fedt og skind væk. Gnid kødet med paprika, salt og peber.
  • Varm en pande op med olivenolie og brun lårene først på skindsiden og derefter på kødsiden.
  • På den anden panden (som kan gå i ovnen) ristes chorizoskiverne til de er sprøde. Pas på de ikke brænder på. Tag dem op og læg dem på køkkenrulle. Lad fedtet blive på panden.
  • Rist rejerne let i 2-3 minutter i fedtet fra chorizoen. Tag dem op og læg dem på køkkenrulle.
  • Hvis der ikke er mere fedt tilbage på panden, tilføjes ca. 1/2 spsk olivenolie samt gurkemeje (hvis du bruger dette). Steg nu hakket løg og presset hvidløg til det bliver blankt – de skal ikke brune.
  • Tilsæt risene og vend dem godt rundt, så de bliver dækket af olien/chorizofedtet. Tilsæt hvidvin og lad det koge op. Bruger du safran skal det i sammen med hvidvinen.
  • Opløs boullionterningen i kogende vand og tilsæt.
  • Læg strimlede peberfrugter, skyllede suger snaps og oliven ned i panden. Drys de stegte chorizoskiver over og læg kyllingen ovenpå med skindsiden opad.
  • Læg låg på panden og sæt den i ovnen i 35 minutter. Tag låget af og lad panden stå i 10 minutter mere, så væsken fordamper helt fra risene. Dette gør at risene får den helt rigtige konsistens – gerne med lidt sprødhed i bunden.
  • Læg rejerne på de sidste par minutter, så de bliver gennemvarme, men ikke tørre.
  • Server med et godt brød til.

*Ingredienser fra basislager

TIP! Du kan spare tid og opvask og undlade at brune kyllingen. Så skal tiden i ovnen blot sættes op med ca. 15 minutter.

I Spanien har de helt specielle paella-pander, hvor hver person får serveret sin egen paella direkte i panden. Vi har også prøvet at købe paella fra gadesælgere eller på markeder, hvor paella er lavet i en kæmpestor pande over åben ild og hvor duften får alle til at stå i kø for at få lov at købe en portion.

Paella fås i mange smagsvarianter. Nogle vegetariske, nogle med fisk og skaldyr og den måske mest berømte – eller turistede – er paella mixte, der indeholder både muslinger, blæksprutter og kylling. Min version er en hverdags paella med ingredienser, du kan købe i supermarkeder og som du ikke får problemer med at få børnene til at spise. Muslinger og blæksprutter er udeladt til fordel for rejer og de kan endda udelades, hvis de ikke passer i familiens smag.

Nem udgave af den skønne andalusiske egnsret. Perfekt til hverdage.
Nem udgave af den skønne andalusiske egnsret. Perfekt til hverdage.

Denne spanske favorit-ret kræver ikke helt vanvittig meget forberedelse selvom ingredienslisten umiddelbart ser lang ud. Men jeg har dog gang i 2 pander på én gang for at gøre det hele lidt hurtigere færdig. Og da det er en alt-i-en ret, kræver den ikke mere tilbehør end det, der allerede er i gryden. Du kan evt. servere lidt godt brød til, hvis sulten er stor.

Du skal bruge en almindelig pande – eller stor gryde – til at brune kyllingen i og så skal du bruge en pande, der kan gå i ovnen og som har et låg. Har du ikke et låg, lægger du bare stanniol over i stedet.