Aftensmad

Gratineret kartoffelfad

Gratineret kartoffelfad

Nemt og lækkert tilbehør til mange retter. Kan tilberedes i god tid og er derfor ideelt til gæster. God erstatning for de traditionelle flødekartofler, der er lækre og skønne til gæstemiddagen, men lidt for tunge til hverdagene.

Dette kartoffelfad består udelukkende af ingredienser, som jeg altid har i mit basislager. Det er derfor altid nemt at klargøre de her ingredienser, putte dem i et fad og så bare vente på at det er spisetid. Kartoffelfadet passer godt til alt lige fra frikadeller til en god bøf eller en stegt kotelet. Prøv f.eks. også at lægge kyllingelår ovenpå og lad dem bage med i ovnen. Så har du alt i ét fad og smagen fra kyllingen gør kun kartoffelfadet endnu bedre.

Gratineret kartoffelfad

  • 500 g kartofler*
  • 300 g grønne bønner*
  • 1 dåse hakkede, flåede tomater*
  • 3 dl kogende vand*
  • 1 hønseboullionterning*
  • 1/2 tsk salt*
  • 1/2 spsk oregano*
  • 100 g revet ost, f.eks. mozarella*

*Ingredienser fra basislager

Gratineret kartoffelfad. Klar til at komme i ovnen

Gratineret kartoffelfad. Klar til at komme i ovnen

Sådan gør du

  1. Tag bønnerne ud af fryseren og lad dem tø mens du gør kartoflerne klar.
  2. Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker.
  3. Skær de nu lettøede bønner i mindre stykker.
  4. Kom kartofler og bønner i et ildfast fad.
  5. Fordel de flåede tomater i fadet.
  6. Opløs boullionterningen i det kogende vand.
  7. Drys med oregano og salt og hæld boullion over.
  8. Drys med revet ost og sæt fadet i ovnen.
  9. Bages ved 200 grader i ca. 45 min til osten er smeltet og kartoflerne er møre.
Gratineret kartoffelfad passer sig selv i ovnen

Gratineret kartoffelfad passer sig selv i ovnen