Aftensmad

Oksekød i østerssauce med sprøde grønsager

Oksekød i østerssauce

Har du 1/2 time til aftensmaden, så lav oksekød i østerssauce med grønsager. Det er en herlig asiatisk opskrift med stor smag og masser af sunde grønsager.

Østerssauce købes på flaske i alle supermarkeder og giver den “helt rigtige” asiatiske smag uden den store indsats.

Oksekød i østerssauce med sprøde grønsager

Har du 1/2 time til aftensmaden, så lav oksekød i østerssauce med grønsager. Det er en herlig, nem asiatisk opskrift med stor smag og masser af sunde grønsager. Brug de nævnte grønsager eller brug dine egen favoritter.
Antal 4 personer
Kategori: Aftensmad

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 500 g oksekød i tynde strimler brug eks. oksemørbrad, flanksteak eller ribeye
  • 1 fed hvidløg
  • 1/2 spsk revet frisk ingefær
  • salt og peber
  • 1/2 spsk stegeolie x 2
  • 600 g grønsager brug eks. gulerødder, peberfrugt, sugar snaps, forårsløg, broccoli

Østerssauce

  • 1,5 dl østerssauce
  • 1 dl koldt vand
  • 2 tsk rørsukker
  • 2 tsk fish sauce
  • 1 tsk shiracha eller sambal oelek
  • 1 dåse minimajs, halverede eller 8-10 stk friske minimajs

Til servering

  • sesamfrø til drys kan udelades
  • kogte ris

Sådan gør du

  • Sæt risene over at koge efter anvisning på pakken.
  • Opvarm en wok eller en stor stegepande med 1/2 spsk stegeolie
  • Kom oksekød, presset hvidløg og revet ingefær på panden.
  • Steg ved god varme under omrøring til kødet er brunet. Det tager 4-5 minutter.
  • Smag til med salt og peber og tag kødet til side.
  • Kom 1/2 spsk stegeolie på panden/wok’en igen
  • Tilsæt alle grønsagerne og steg ved god varme i 3-4 minutter. De skal stadig have bid. Tilsæt de halverede minimajs.
  • Mens grønsagerne steger blandes ingredienserne til østerssaucen.
  • Kom kødet tilbage på panden og bland det med grønsagerne.
  • Tilsæt saucen og varm det hele godt igennem under omrøring.
  • Server drysset med sesam og friskkogte ris.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken
Oksekød i østerssauce
Server oksekød i østerssauce med kogte ris eller nudler

Opskrift på oksekød i østerssauce

Har du en flaske østerssauce stående kan du supernemt lave dig et velsmagende måltid uden de store armbevægelser. Denne wokret er supernemt at lave og de valgte grønsager kan udskiftes til loge præcis det, der falder i din smag.

Gode grønsager til wok er gulerødder, forårsløg, rødløg, peberfrugt, sugersnaps/sukkerærter, spids- og hvidkål, minimajs, broccoli, spinat, squash og blomkål i buketter.

De valgte grønsager skal blot snittes, steges let så de bevarer sprødheden og så overhældes med østerssauce. Så nemt er det.

I denne ret er det brugt oksekød med østerssauce. Kødet kan være oksemørbrad – f.eks. det du pudser af en hel oksemørbrad, tykstegsbøffer i helt tynde skriver eller færdigskårne wokstrimler fra supermarkedets køledisk.

Oksekød i østerssauce
Har du 1/2 time til aftensmaden, så lav oksekød i østerssauce med grønsager. Det er en herlig, nem asiatisk opskrift med stor smag og masser af sunde grønsager.

Hvad er østerssauce?

Østerssauce er den absolut nemmeste genvej til at trylle asiatisk smag frem i stegte grønsager med eller uden kød.

Østerssauce er lavet på et udtræk af østers, men det smager ikke af østers, så bliv ikke forskrækket over navnet.

Det fås i helt almindelige supermarkeder på hylden med orientalske varer, hvor du også finder soya osv. Hvis du vil være sikker på at få den helt rigtige vare i god kvalitet, er det dog bedst at købe sin østerssauce i et orientalsk supermarked.

Oksekød i østerssauce er den bedste wokret

Det er så nemt at stege lidt kød og nogle grønsager i en nok og så overhælde dem med en færdig sauce. Er du glad for wokretter, er der nogle ekstra forslag på de bedste wokretter her.

Kylling i sur sød sovs Kylling i sur sød sovs

wok med hakket oksekød Nem wok med hakket oksekød og grønsager

Stegte ris med oksekød Stegte ris med oksekød og grønsager

Stegte nudler med kylling og grønt Stegte nudler med kylling og grønt