Tilbehør

Sprøde croutoner

Croutoner

Har du brød til overs, så smid det endelig ikke ud! Lav i stedet sprøde og lækre croutoner, der kan bruges til suppe, i salater eller bare som en snack.

Jeg laver altid mine croutoner med rosmarin – jeg elsker rosmarin! Men du kan sagtens bruge andre krydderier/krydderurter.

De bedste resultater får jeg ved at bruge et brød med en sej krumme som mit langtidshævede speltbrød . Har jeg ikke lige det lækre brød på lager, er fuldkornspita et rigtig godt – og billigt – valg. Udover selvfølgelig alt brød du måtte have til overs, f.eks. rundstykker fra morgenmaden. De bliver alligevel hurtigt kedelige.

Sprøde croutoner

Har du brød til overs, så smid det endelig ikke ud! Lav i stedet sprøde og lækre croutoner, der kan bruges til suppe, i salater eller bare som en snack.
Antal 0
Kategori: Tilbehør

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • Brød*
  • Olivenolie*
  • Salt*
  • Krydderier – eks. rosmarin oregano eller timian*

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Skær brødet i tern eller tynde skiver.
  • Læg det på en bageplade med bagepapir.
  • Dryp med olivenolie – de skal bare have et stænk og ikke “bades i olie”
  • Drys med salt og krydderi – spar ikke på krydderiet
  • Bag crouton’erne til de er gyldne – vend gerne i dem undervejs. Tiden afhænger af hvor mange du laver og hvor tyndt brødet er skåret. Men hold endelig øje med dem, brødet må ikke blive sort!
  • Opbevares i en kagedåse. Holdbarheden forlænges, hvis du undlader olie, men så forringes smagen også.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken

*Ingredienser fra basislager

TIP! Croutoner kan sagtens laves i airfryer. Giv dem 10-15 minutter ved 200 grader. Ryst gryden et par gange undervejs.

Croutoner
Croutoner kan laves enten som sprøde brødstænger eller som mindre tern.

Sprøde croutoner

Jeg kan godt lide at have forskellige teksturer og smage i mine opskrifter. En skøn salat bliver f.eks. mere fyldig og mættende med sprøde crountoner på. Tænk bare på en Cæsarsalat, hvor det sprøde indslag er helt uundværligt.
Og da de er så hurtige og nemme at lave, er de et langt bedre alternativ end de købte, som i øvrigt er fyldt med alverdens stads.

Når jeg laver tapas, hører der altid hummus, persillepesto og diverse tapenader til. Så laver jeg gerne sprøde brødstænger, der kan dyppes i de lækre sager.

Croutoner
Har du brød til overs, så smid det endelig ikke ud! Lav i stedet sprøde og lækre croutoner, der kan bruges til suppe, i salater eller bare som en snack.