Aftensmad

Løse boller i karry

Løse boller i karry

Løse boller i karry er simpelthen boller i karry lavet som en karry kødsovs med hakket svinekød.

Vi har fået løse boller i karry gennem hele min barndom. Og retten opstod en dag min mor ikke orkede at stå og røre fars, lade den hvile, forme kødboller, koge dem og lave en karrysovs. Så i stedet for at lave kødboller, svitsede hun bare det løse kød i gryden og lavede karrysovsen oveni. Deraf navnet løse boller i karry.

Nogle kalder retten millionboller i karry. Og uanset navnet eller fremgangsmåden er det en uhyre populær og meget børnevenlig aftensmad.

Løse boller i karry

Løse boller i karry – også kaldet millionboller i karry – er klar på 15 minutter. I opskriften er brugt porrer – de kan udelades eller skiftes til andre grønsager efter smag og sæson.
Antal 4 personer
Kategori: Aftensmad

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 500 g hakket svinekød brug hakket gris eller blandet hakket kalv og flæsk
  • 1 stor porre eller 2 små. Kan udskiftes med løg.
  • ½ spsk karry
  • salt og peber
  • 2 spsk smør eller flydende margarine
  • 1 spsk karry
  • 3 spsk mel
  • 2 dl vand
  • 3 dl mælk
  • salt og hvid peber

Sådan gør du

  • Rens porren grundigt og snit den i fine ringe.
  • Kom hakket kød, porre og karry i en stor gryde. Svits det under omrøring til kødet er brunet.
  • Tag kødet op og stil det til side.
  • I samme gryde smeltes fedtstof. Tilsæt karry og lad det brænde lidt af – pas på det ikke brænder på.
  • Tilsæt mel og pisk det sammen med fedtstoffet.
  • Tilsæt mælk og vand lidt efter lidt under piskning. Kog sovsen godt igennem ved lav varme. Pisk jævnligt.
  • Kom kød/porreblandingen ned til sovsen og bland det sammen.
  • Smag til med salt og hvid peber.
  • Server med kogte ris og dampet grønt.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken

Løse boller i karry

De løse boller i karry tager ikke meget mere end 20 minutter at forberede. Den smager forrygende og ingredienserne kan indkøbes til relativt få penge. Det gør den til en budgetvenlig aftensmad, der er en favorit hos både den, der laver maden og familien, der spiser den.

Retten kan fryses, så du kan lave en stor portion og fryse halvdelen – eller spise det som rester dagen efter.

Løse boller i karry
Gryderetten er klar på 20 minutter og er en familievenlig ret, der hurtigt bliver en favorit på middagsbordet.

Server grønsager til

Jeg gør altid meget ud af, at der skal være grønt til eller i mine opskrifter. Mine børn har gennem hele deres barndom lært, at der skal grønt til alle måltider og de har heldigvis aldrig været grønsagsforskrækkede.

For mig er det supernemt at dampe lidt broccoli, blomkål eller ærter til en ret som denne. Ofte er det blot en pose frossen grønsagsblanding, der lige får nogle minutter i mikroovnen. Det er både nemt og godt.

Nogle gange kan jeg endda finde på at blande grønsagerne ned i retten. Det sparer på opvasken, men det er ikke helt så populært som at servere grønsagerne ved siden af.

Gode karryretter

Boller i karry er jo nærmest en nationalret og karry er velsagtens i basislageret i alle danske køkkener. Her er andre gode opskrifter med karry.

Mørbradgryde med karry Mørbradgryde med karry

Stegte blomkålsris med karry Stegte blomkålsris med karry

Sandwich med æggesalat Sandwich med æggesalat

risret med kød og grønsager - one pot Nem risret med hakket kød og grønsager – one pot

Karrygryde Karrygryde med grønsager