Salat

Rødkålssalat med feta og figner

Rødkålssalat med feta

Opskrift på frisk rødkålssalat med feta! 

Et lækkert tilbehør til vinteren og/eller julemaden kan være denne friske rødkålssalat. Den sprøde og flotte rødkål har fået selskab af tørrede figner, feta og valnødder.

Fignerne kan udskiftes med tørrede tranebær eller abrikoser, hvis du er mere til det.

Valnødderne kan erstattes af mandler eller hasselnødder. 

Rødkålssalat med feta og figner

Frisk rødkålssalat med feta, figner og ristede valnødder. Rødkålssalat er dejligt tilbehør til både juleand, flæskesteg og andre af vinterens retter.
Antal 4 personer
Kategori: Tilbehør

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 500 g fintsnittet rødkål
  • 100 g tørrede figner i strimler
  • 50 g grofthakkede valnødder
  • 50 g smuldret feta f.eks. den cremede Puck

Dressing

  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk sherryeddike eller æbleeddike
  • 1 tsk salt
  • Friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Snit rødkålen så fint som muligt, brug evt et mandolinjern.
  • Vend fignerne i.
  • Pisk en dressing af olivenolie, eddike, salt og peber. Vend dressingen i kålen.
  • Rist valnødderne det på en pande. Pas på de ikke brænder på, så hold øje med dem. Hak dem evt. groft.
  • Anret kålen i en serveringsskål og drys med hakkede valnødder og smuldret feta.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken

Tip! Kram den snittede kål godt i hænderne inden du blander med de øvrige ingredienser. Så bliver den dejlig blød og mere delikat at spise.

Rødkålssalat med feta
Frisk rødkålssalat med feta, figner og ristede valnødder. Rødkålssalat er dejligt tilbehør til både juleand, flæskesteg og andre af vinterens retter.

Sprød rødkålssalat med feta er lækkert tilbehør

Når rødkålen er i sæson hele vinteren igennem, kan den trylles om til lækkert tilbehør. Som ikke er den traditionelle rødkål, som vi serverer til julemaden.

En rødkålssalat kan både serveres som tilbehør til julemaden. Enten sammen med traditionel rødkål eller som frisk supplement. Jeg laver den meget ofte hele vinteren igennem som en lækker vintersalat og serverer den til alle former for kød – flæskesteg, julefrikadeller eller en stegt kotelet.

Rødkålen bliver ekstra lækker, hvis du krammer den godt mellem hænderne inden du vender den i dressingen og kommer toppings på. Et godt tip er at tage handsker på. For rødkål farver altså virkelig meget og du kan stå med meget blålilla hænder bagefter, hvis du håndterer rødkål uden handsker.

Er du til en endnu mere frisk rødkålssalat, så prøv denne rødkålssalat med appelsin. Eller tjek disse andre opskrifter på vintersalat.