Aftensmad

Pasta boscaiola

Pasta Boscaiola

Pasta boscaiola er en cremet pastaret med fettucine, der er vendt i champignon, bacon, forårsløg og tomater. Drys med friskhakket persille og friskrevet parmesan ved servering. En helt simpel og meget lækker pastaret, der laves på ingen tid.

Pasta boscaiola

Pasta boscaiola er en cremet pastaret med fettucine, der er vendt i champignon, bacon, forårsløg og tomater. Lær at lave den skønne pasta her.
Antal 4 personer
Kategori: Aftensmad

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 400 g fettucine, gerne frisk eller brug den pastatype, du bedst kan lide
  • 400 g champignon
  • 125 g bacon eller tørret skinke
  • lidt olivenolie
  • 1 fed presset hvidløg
  • 200 g grønne ærter fra frost brug gerne friskbælgede i sæson
  • dl fløde piskefløde eller madlavningsfløde
  • 250 g cherrytomater
  • 1 bundt forårsløg
  • peber og evt salt
  • lidt pastavand

Til servering

  • friskrevet parmesan
  • friskhakket persille

Sådan gør du

  • Kom de frosne ærter i en skål og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå til de skal i retten.
  • Rens forårsløg grundigt og skær dem i skiver. Skyl cherrytomater og skær dem i kvarte.
    Stil begge dele til side til senere.
  • Rens champignon og skær dem i skiver
  • Skær bacon i mindre tern.
  • Opvarm en stor pande og steg bacon sprødt ved mellemvarme.
    Hvis du bruger bacon, er olie ikke nødvendig. Bruger du tørret skinke, anbefaler jeg at stege den i en smule olivenolie.
    Tag bacon af panden og læg den evt på fedtsugende papir.
  • Steg champignoner på samme pande. Enten i lidt olivenolie eller en smule baconfedt. Tilsæt presset hvidløg.
    Steg champignoner til de har fået farve og har smidt al væden.
  • Kog pasta efter anvisning på pakken. Bruger du frisk fettucine, skal det kun koge 4 minutter.
    Gem 1-2 dl af kogevandet.
  • Kom bacon tilbage på panden sammen med fløde.
    Lad det koge sammen kort.
  • Tilsæt fettucine. Tag den gerne direkte fra kogegryden, så der følger pastavand med. Bland det hele godt.
  • Hæld vandet fra ærterne og tilsæt dem sammen med forårsløg og cherrytomater. Vend det godt sammen.
  • Tilsæt lidt pastavand, hvis retten virker en smule tør.
  • Smag til med et godt drys kværnet peber samt evt lidt salt. Husk at bacon er salt ligesom parmesan, hvis du serverer det til.

Servering

  • Kom pasta boscaiola i en stor serveringsskål.
  • Server med friskrevet parmesan og hakket persille.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken

Tips til pasta boscaiola

Dette er min version af den klassiske italienske pastaret. Den kan nok laves på mange forskellige måder, men sådan her kan vi lide den hjemme hos os. Og vi laver den med piskefløde, champignon, cherrytomater, forårsløg, ærter og tørret skinke. Glem ikke et godt drys af friskhakket persille og friskrevet parmesan. Simpelt og godt!

Pasta Boscaiola
Pasta boscaiola er en cremet pastaret med fettucine, der er vendt i champignon, bacon, forårsløg og tomater. Drys med friskhakket persille og friskrevet parmesan ved servering.

Du kan variere pasta boscaiola, så den passer til dine smagsløg.

Vælg selv om du vil bruge piskefløde eller madlavningsfløde. En piskefløde er langt den mest velsmagende og giver en superlækker pasta. Men vil du spare lidt på kalorierne (eller pengepungen) kan madlavningsfløde sagtens bruges.

Du kan også helt undlade fløden og skabe en cremet pasta ved at tilføre revet parmesan og pastavand. Det er jo sådan en spaghetti carbonara bliver cremet, så det trick kan du også bruge her. Det er dog ikke ligefrem kalorier, du sparer, for parmesan er jo en ret fed ost. Men det giver en rigtig god smag.

Eksperimenter evt. også med et tilsætte et glas hvidvin inden du tilsætter fløde. Det giver også en dejlig smag. Og du skal ikke være nervøs over at bruge vin i maden, der skal spises af børn. Et kort opkog fjerner al alkohol.

Står valget mellem bacon og tørret skinke, så vil jeg til enhver tid vælge en tørret skinke.Jeg synes der er så meget mere smag i. Min favorit er Schwarzwaldskinke, som jeg køber i Rema1000. Den er ret salt og meget fast i det, hvilket jeg rigtig godt kan lide.
En tredje mulighed er at bruge kogt skinke, der skæres i små tern. Men det giver ikke den salte og lidt røgede smag, som bare er rigtig godt i denne ret.

Måske kan du også lide disse pastaretter

Pasta med aubergine og tomat Pasta med aubergine og tomat

Pasta med avocadopesto Pasta med avocadopesto

Pasta med mørbrad i hvidvinsflødesovs Pasta med mørbrad i hvidvinsflødesovs