Salat, Tilbehør

Spinatsalat med bagte rødbeder

Spinatsalat med bagte rødbeder

Denne salat med bagte rødbeder, spinat og rucola er lækkert tilbehør til f.eks. en sennepsmarineret kotelet. Salaten kan også sagtens stå alene som en vegetarisk salat eller som en del af en buffet.

Når rødbeder bages får de en skøn smag, og de bliver superanvendelige til mange forskellige retter.

I denne salat med bagte rødbeder får de selskab af en blanding af frisk spinat og rucola. Du kan sagtens nøjes med kun én af salattyperne. Som topping bruger jeg gedeost, som med sin lidt skarpe smag står supergodt til de bagte rødbeder. Og især sammen med valnødder. Der er altså et eller andet i kombinationen af gedeost og valnødder! Den er også god i denne chevre chaud.

Hvad synes du om opskriften? Bedøm med stjerner

Spinatsalat med bagte rødbeder

Dejlig salat med bagte rødbeder som basis, suppleret med spinat og rucola. Smuldret gedeost giver sammen med et crunch fra valnødder, et godt pift til salaten. Gedeost kan evt. erstattes med feta.
Antal 4 personer
Kategori: Tilbehør

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 500 g rødbeder
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk salt
  • 1/2 pose frisk spinat (ca. 250 g)
  • 1/2 bakke rucola (ca 100 g)
  • 200 g gedeost
  • 16-20 valnødder

Dressing

  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk grov sennep
  • 1 spsk honning
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader almindelig varme
  • Skræl rødbederne og skær dem i mindre både.
  • Vend dem i olie og salt og læg dem på bagepapir på en bageplade.
  • Bag rødbederne i ca. 20 minutter til de er møre. Bagetiden er afhængig af tykkelse på skiverne. Lad dem køle lidt af.
  • Rør dressingen sammen.
  • Skyl spinat og rucola og slyng det tørt.
  • Vend spinat, rucola og bagte rødbeder med dressingen. Top med smuldret gedeost og hele valnødder.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken

Tips til salat med bagte rødbeder

  • Gedeost er man enten vild med eller hader det. Der er ligesom ikke rigtig noget midt imellem. Er du en af dem, der ikke er til gedeost, så brug en feta i stedet. Det er også rigtig lækkert.
  • I stedet for spinat kan du bruge en hvilken som helst slags salattype. Selv bruger jeg meget ofte spinat som salat, da den bare smager supergodt, er fuld af gode vitaminer og godt at have i køleskabet til mange gode sager.
  • Valnødder kan erstattes af ristede pinjekerner, eller evt. ristede mandler.
  • Brug handsker når du skræller rødbederne. Ellers sørg i det mindste for at vaske hænderne grundigt lige efter du har stået med dem, de farver helt sindssygt meget.

Andre retter med bagte rødbeder

Hasselbackrødbeder Hasselbackrødbeder

Bagte rødbeder med krydderurtedip Bagte rødbeder med krydderurtedip

Forloren hare i portionsstørrelse Små forlorne harekillinger på rodfrugter