Aftensmad

Mørbrad med blomkålsmos og gratineret peberfrugt

stegt mørbrad med blomkålsmos og gratineret peberfrugt

Mørbrad med blomkålsmos og gratineret peberfrugt er en af de opskrifter jeg hiver op af baglommen når tiden er knap, familien er sultne og energien til madlavning ikke er til stede.

De helt enkle ingredienser i denne middag – svinemørbrad, blomkålsmos, peberfrugter og smeltet ost – giver tilsammen en lækker middag, der er hurtig og nem at få på middagsbordet.

Se andre opskrifter med svinemørbrad her.

Mørbrad med blomkålsmos og gratineret peberfrugt

Opskriften på stegt mørbrad med blomkålsmos og gratineret peberfrugt er ikke bare nem at lave, men også utroligt lækker og et sundere valg
Antal 4 personer
Kategori: Aftensmad

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 1 svinemørbrad*
  • 1 tsk olie
  • 3 røde peberfrugter*
  • 1 pose frisk mozzarella eller 200g revet*
  • 2 poser frossen blomkål
  • 1/2 spæk smør*
  • salt og hvid peber*

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader almindelig varme.
  • Rens mørbraden og skær sener og fedt væk. Gnid den godt med salt og peber og brun den på ale sider på en pande med olie. Læg den i et ildfast fad.
  • Rens peberfrugterne og skær dem i store stykker. Læg dem i fadet ved siden af mørbraden. Skær mozarrellaen i mindre stykker og fordel over peberfrugten.
  • Sæt fadet i ovnen i ca. 20 min. til osten er gylden og mørbraden er færdig. Den må godt være lidt lyserød. Pas på den ikke får for meget, da den ellers godt kan blive lidt tør.
  • Lad gerne kødet hvile 5 minutter inden det skæres i skrå skiver.
  • Imens fadet står i ovnen, dampes blomkålen i lidt vand i ca 5 minutter.  Hæld vandet fra og damp blomkålen tør (stil gryden på den slukkede, men stadig varme kogeplade. Ryst gerne gryden, så blomkålen ikke brænder fast). Blend den med en stavblender og rør en smørklat i. Smag til med salt og peber.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken

*Ingredienser fra basislager

Tip! Blomkålsmosen kan erstattes af kartoffelmos

Gratinerede peberfrugter passer godt til stegt svinemørbrad med blomkålsmos
De gratinerede peberfrugter er nemme at lave og passer supergodt sammen med stegt mørbrad og blomkålsmos

Opskrift på mørbrad med blomkålsmos og gratineret peberfrugt

Mange dage bliver tilbragt i forskellige badmintonhaller med begge pigers holdturnering. Og i dag var sådan en dag – pendlen mellem 2 forskellige haller for at nå at se så mange kampe som muligt. Heldigvis vandt begge piger et par kampe, så er det nemmere at håndtere et par tabte.

Aftensmaden skulle derfor kunne laves hurtigt og nemt. I løbet af ugen fandt jeg rød peberfrugt på tilbud til 3 kr, så der lå en ordentlig bunke i køleskabet. Det var derfor oplagt at lave de lækre gratinerede peberfrugter.

I fryseren fandt jeg en svinemørbrad og 2 poser frossen blomkål. Så var menuen jo klar.

En svinemørbrad er jo egentlig et taknemmelig stykke kød at have med at gøre. Du bruner det på alle sider på en pande, skruer ned for varmen og lader mørbraden stå et par minutter mere. Så bliver den lige tilpas mør og let lyserød indeni. Og imens mørbraden småsteger på panden, er der rigelig tid til at forberede både blomkålsmos og gratinerede peberfrugter.

Stegt svinemørbrad med blomkålsmos og gratinerede peberfrugter er nemt at lave
Stegt svinemørbrad med blomkålsmos og gratinerede peberfrugter er nemt at lave

Se andre