Aftensmad

Bøf Wellington

bøf wellington

Bøf Wellington – eller Beef Wellington på engelsk – er en lækker måde at tilberede en oksemørbrad. Den engelske klassiker på en indbagt oksemørbrad er ægte luksus.

Bøf Wellington er genialt som gæstemad og rigtig fin til en nytårsmenu. Især fordi det meste kan forberedes i god tid.
Se forslag til tilbehør til beef wellington under opskriften.

Bøf Wellington

Opskrift på den lækre bøf Wellington med oksemørbrad indbagt i butterdej med champignon og tørret skinke. Skønt til gæster og lækkert til en nytårsmenu.
Antal 6 personer
Kategori: Aftensmad

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

Fyld

  • 500 g champignon
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk rosmarin
  • 1 spsk smør
  • peber

Mørbrad og andet

  • 1000 g oksemørbrad
  • salt og peber
  • 12 skiver tørret skinke
  • 4 spsk sennep
  • 2 spsk brun farin
  • 1 rulle færdig butterdej
  • 1 sammenpisket æg

Sådan gør du

Fyld

  • Rens champignonerne og hak dem meget fint. Brug gerne en minihakker eller en foodprocessor.
  • Varm en pande op med smør. Når smørret bruser tilsættes champignon, hvidløg og rosmarin .
  • Steg til blandingen er helt tør. Det tager ca. 20 minutter.
    Fyld til bøf wellington
  • Stil blandingen til side og lad den køle af.

Mørbrad og andet

  • Puds mørbraden af: Tag bimørbraden af og skær alle sener fra.
  • Gnid mørbraden med en smule salt og desuden peber.
  • Opvarm en pande med smør og brun mørbraden på alle sider. Ca. 2 minutter på hver side ved god varme.
  • Stil mørbraden til afkøling.
  • Rør sennep og brun farin sammen.

Samling 1

  • Læg et stort stykke plastfolie på køkkenbordet.
  • Læg den tørrede skinke ovenpå plastfolien, så hvert stykke overlapper hinanden med et par centimeter.
  • Mål gerne hvor lang mørbraden er og sørg for at skinke-stykkerne bliver ligeså lange. Måske skal du bruge 6-7-8 stykker, alt efter hvilken type skinke, du bruger.
  • Smør champignonblandingen ud over skinken, så den er jævnt fordelt.
    fyldet lagt på skinke til bøf wellington
  • Læg den senneps-indsmurte mørbrad ovenpå champignonblandingen.
    oksemørbrad til bøf wellington
  • Rul skinken stramt om mørbraden og sno enderne af plastfolien sammen, så du har en stramt rullet “pølse".
  • Lad den skinke-indpakkede mørbrad hvile i køleskabet til den skal bruges.
    rullet fyld til bøf wellington

Samling 2

  • Rul butterdejen ud.
  • Fjern plastfolien fra “mørbradspølsen” og læg den ovenpå butterdejen.
  • Pak butterdejen sammen om mørbradspølsen.
  • Overskydende butterdej kan skæres ud til små blade eller figurer, der kan bruges til dekoration.
    Bøf wellington pakket ind i butterdej
  • Smør butterdejen med sammenpisket æg.

Tilberedning

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  • Stil Bøf Wellington i ovne og steg den indtil kernetemperaturen er ca. 55 grader. Det tager 20-40 minutter alt efter størrelsen og temperaturen på din "mørbradspølse"
  • Lad Bøf Wellington hvile 15 minutter. Derved stiger kernetemperaturen til omkring 57-58 grader.
  • Skær Bøf Wellington i skiver på ca. 1 cm.
    Færdig bøf wellington
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken

Tips til beef wellington

Bøf Wellington er ikke så svær at lave, som man lige skulle tro. Der er en del trin i processen, men sværhedsgraden er faktisk ikke særlig høj. Det vigtigeste er – som altid når man tilbereder oksemørbrad – at kødet ikke skal gennemsteges, men blot skal være skønt rosa.

Og den helt rigtige kernetemperatur på en bøf wellington er altså nemmest at få med et stegetermometer. Så går du ikke galt i byen.
Kernetemperaturen skal være 55 grader, når du tager stegen ud af ovnen. Mens stegen hviler 15-20 minutter, vil kernetemperaturen på oksemørbraden stige til 57-58 grader. Og så er stegen klar!

bøf wellington
Opskrift på den lækre bøf Wellington med oksemørbrad indbagt i butterdej med champignon og tørret skinke. Skønt til gæster og lækkert til en nytårsmenu.

Tilbehør til bøf Wellington

Beef Wellington er fuld af smag! Den lækre, rosa oksemørbrad smurt i sennep og farin, den salte skinke og de stegte svampe med rosmarin giver nogle rigtig lækre smagsnuancer, der står supergodt til hinanden.

Da der er så meget smag i retten, foretrækker jeg give rimelig enkelt tilbehør til. Gerne en form for kartoffel, som er nem at forberede i forvejen samt en helt enkel salat blot vendt i en vinaigrette dressing. Jeg plejer ikke at lave sovs til, men skulle jeg gøre det, ville en champignonsovs passe godt til.

Flødekartofler Flødekartofler

sprøde pommes anna Pommes Anna

Kartoffel-selleritoppe Kartoffel-selleri toppe