Aftensmad

Mørbrad a la creme med squash-svampesovs og blomkålsmos

Mørbrad a la creme med blomkålsmos

Mørbrad a la creme er en klassiker på alle jule- og påskeborde samt søndagsmiddage. Her er den i en opdateret og lettere version, som er både nem og populær på en hverdagsaften.

Jeg laver den med blomkålsmos. Både fordi det smager godt, men også fordi vi så får øget vores indtag af grønsager. Alternativt kan du servere kogte ris eller kartoffelmos til.

Samtidig putter jeg squash i champignonsovsen. Og champignon og squash steger med på panden med medaillonerne, det giver dejlig smag og sparer samtidig på opvasken.

Mørbrad a la creme med squash-svampesovs og blomkålsmos

Mørbrad a la creme som medailloner omviklet med bacon. Serveret med blomkålsmos og en skøn svampesovs med squash. Sundere version af en klassiker.
Antal 4 personer
Kategori: Aftensmad

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 500 g svinemørbrad
  • 1 pakke bacon gerne kalkunbacon
  • 250 g champignon
  • lidt fedtstof til stegning
  • 200 g squash
  • dl madlavningsfløde
  • ½ tsk timian
  • 1 stort blomkål ca. 300 gr
  • 1 klat smør
  • salt og hvid peber

Sådan gør du

  • Puds svinemørbraden fri for fedt og sener. Fjern bimørbraden. Skær den 8 bøffer.
  • Vikl bacon om hver bøf, hold det evt sammen med en tandstikker (især nødvendigt hvis du bruger kalkunbacon).
  • Drys med salt, peber og timian.
  • Rens champignon og skær dem i skiver. Vask squash, del dem på langs og skær disse i skiver – evt i kvarte hvis det er store squash
  • Varm en stor pande op med lidt fedtstof.
  • Steg først champignon til de har “smidt” væden og er blevet pænt lysebrune. Det tager ca 5 minutter. Tag dem af panden.
  • Læg medallionerne på og brun dem godt på begge sider.
  • Læg squash med på panden og steg 2-3 minutter.
  • Skru ned for varmen og lad simre 10-12 minutter til medaillonerne er møre. Vend dem gerne en enkelt gang undervejs. Læg champignon i panden igen og bland dem med squashen.
  • Tilføj fløde og lad stuve et par minutter. Smag til med salt, peber og timian. Bliver saucen for tyk, kan den justeres med lidt mælk, Bliver den for tynd, kan den jævnes lidt med Maizena rørt ud i lidt vand.
  • Rens blomkålen og pluk den i mindre buketter. Damp den i letsaltet vand i 10 minutter.
  • Hæld vandet fra og damp blomkålen helt mør.
  • Purer blomkålen med en stavblender eller kom den op i en blender. Rør en klat smør i og smag til med salt og hvid peber.
  • Server medaillonerne på lidt blomkålsmos med svampe-squash stuvningen ved siden af.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken
Mørbrad a la creme med blomkålsmos
Mørbrad a la creme som medailloner omviklet med bacon. Serveret med blomkålsmos og en skøn svampesovs med squash. Sundere version af en klassiker.