Italiensk pastasalat med tørret skinke, artiskokker og mozzarella
Italiensk pastasalat er rigtig godt til de lune sommerdage, hvor nem og let mad er af foretrække. Men der er intet i vejen for at nyde den hele året rundt, hvor den kan være med til at hende tankerne på sol og sommer ved Middelhavet.
Pastasalaten kan spises til frokost eller aftensmad og kan let justeres op og ned efter antal medspisere og generel appetit.
Hvad synes du om opskriften? Bedøm med stjerner
Italiensk pastasalat
Hvad synes du om opskriften?
Ingredienser
- 300 g pasta
- 200 g tørret skinke
- 1 glas artiskokker i olie
- 1/2 glas oliven
- 150 g babyspinatblade eller anden form for salat
- 1 kugle mozzarella
- 1/2 mango eller tilsvarende ferskner eller frisk ananas (kan udelades)
Dressing
- 3 spsk olie fra artiskokkerne eller olivenolie
- 1 spsk balsamicoeddike eller hvidvinseddike
- 1 tsk dijonsennep
- ½ spsk flydende honning eller sukker
- salt og peber
Til servering
Sådan gør du
- Kog pastaen efter anvisning på pakken. Skyl den med koldt vand, når den er kogt færdig og lad den køle af.
- Skyl spinat/salatblade og slyng dem tørre.
- Riv parmaskinken i mindre stykker.
- Rive mozzarella i mindre stykker.
- Skræl mangoen og skær den i mindre stykker.
- Hæld væde fra oliven og artiskokker. HUSK at gemme olien fra artiskokkerne til dressingen.
Dressing
- Kom alle ingredienser til dressingen i en beholder med låg og ryst det godt sammen. Smag til med salt, peber og måske lidt mere honning/sukker.
Servering
- Fordel spinat/salatblade i et stort serveringfad.
- Fordel alle de øvrige ingredienser i fadet.
- Dryp dressingen jævnt over hele fadet.
- Server italiensk pastasalat alene eller sammen med flutes.
Italiensk pastasalat
Jeg kalder denne opskrift for italiensk pastasalat fordi jeg forbinder ingredienserne med Italien – pasta, artiskokker, oliven, mozzarella og tørret skinke. Det er dejlige råvarer, som der spises meget af ved Middelhavet.
Som basis og det grønne indslag, bruger jeg babyspinat. Du kan bruge en hvilken som helst anden type salat, hvis du er mere til det.
Skru op og ned for mængden af pasta alt efter om du vil gøre salaten mere eller mindre fyldig. Er du til en low-carb salat, kan du endda helt undlade pasta og blot nyde de øvrige ingredienser.
Glad for pastasalat?
Pastasalater er ikke så underligt en favorit i mange hjem når middagen gerne skal være lidt ley – både let at lave og let at spise.
En pastasalat kan hurtigt blive en god og fyldig måltidssalat, da den kan være fyldt med masser af gode sager og derfor mætte godt. En pastasalat kan også være rigtig godt tilbehør til et stykke kød, og her er mine bud på rigtig gode pastasalater.