Sauce/dressing mm

Asiatisk dressing

Asiatisk dressing

Denne asiatisk dressing har den helt rigtige eksotiske smag af Asien. Den er fortrinlig til grove grønsager som kål og gulerødder.

Lav f.eks. en blanding af fintsnittet hvid- eller spidskål, strimlede gulerødder, røde peberfrugter, sugarsnaps, bønnespirer og forårsløg. Bland dressingen i, lad den trække 30 minutter og server!

Asiatisk dressing

Skøn asiatisk dressing med sesamolie, soya, lime og sesamfrø. Brug dressingen til de salater, du vil servere til asiatiske retter.
Antal 0
Kategori: Salat, Tilbehør

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 1 spsk sesamolie
  • 2 spsk sojasauce
  • 2 tsk fiskesauce
  • 1 spsk limesaft svarer til ½ lime
  • 2 tsk flydende honning*
  • 2 tsk finthakket rød chili eller sambal oelek
  • 2 spsk sesamfrø

Sådan gør du

  • Rør dressingen sammen og smag til.
  • Fordel dressingen over salaten.
  • Bruger du grove grønsager som kål, gulerødder, peberfrugt. o.lign. har salaten godt af at stå og trække smag inden servering.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken

Tip: Start med ½-1 tsk chili og smag dig frem. Du kan altid tilføje mere, hvis du ønsker en skarpere chilismag.

Bliv ikke afskrækket af fiskesaucen. Den lugter forfærdeligt,  men den kan ikke smages og giver den perfekte asiatiske smag i den færdige ret.

Vend gerne dressingen i salaten ½ times tid før servering, så bliver grønsagerne let marinerede.

Dressingen kan anvendes i denne Råkostsalat med kylling, tranebær og mandler.