Ultranem pastasalat
Denne pastasalat er ultanem at lave! Med meget få, dog farverige, ingredienser, er det en opskrift, der kan laves ud fra helt almindelige ingredienser. Skift ud med og til det, du selv har i skabene.
Tilføj lidt kogt eller stegt kylling, skinke eller små frikadeller og så har du et komplet måltid!
Nem pastasalat
Hvad synes du om opskriften?
Ingredienser
- 300 g pasta
- 2 dl grønne ærter ca. 100 g
- 1 dåse majs ca 140 g (kan også være fra frost)
- 1 snackpeber eller almindelig rød peber
- 1 forårsløg erstat evt med rødløg
Dressing
- 3 dl tykmælk, ymer, youghurt naturel eller creme fraiche NB! Vælg græsk yoghurt eller cr. fraiche 18% for en cremet dressing.
- 4 spsk sød chilisauce
- 1,5 tsk salt samt peber
Sådan gør du
- Kog pastaen i letsaltet vand efter anvisning på posen. Typisk skal den koge i 10-12 minutter.
- Hæld pastaen i et dørslag og brus den over med koldt vand, så det køler ned. Dette undgår også at pastaen klistrer.
- Rør dressingen sammen i en stor skål. Husk at smage til. Det må gerne smage af meget, da kogt pasta tager en del af smagen.
- Kom majs, ærter, peberfrugt og snittet forårsløg i dressingen og bland godt.
- Tilsæt den kolde, afdryppede pasta og bland det hele sammen.
Opskrift på nem pastasalat
En nem pastasalat er en, der laves af de ingredienser, du har i køkkenet så du ikke behøver tage ud og handle. Og er den så tilmed både en sund pastasalat og en farverig pastasalt og en billig pastasalat…. kan den hurtigt blive en livredder i ulvetimen.
I denne nemme pastasalat bruger jeg de ingredienser, jeg altid har i mit basislager. Se nedenfor for at finde inspiration og forslag til andre gode sager, du kan putte i pastasalaten.
Dressingen består kun af 2 ingredienser! Udover lige salt og peber. Et syrnet mælkeprodukt, som denne gang er tykmælk, men som sagtens kan være yoghurt naturel, græsk yoghurt, skyr, ymer eller creme fraiche. Og den er smagt til med en helt almindelig sød chilisauce. Den kombination passer rigtig godt sammen med både pastaen og grønsagerne.
Har du nu ikke et mælkeprodukt og/eller sød chilisauce, så brug en helt almindelig købedressing – alle slags kan anvendes! Du kan også lave en hurtig vinaigrette, hvis du har olie og eddike på lager.
Kan jeg bruge andre ingredienser til pastasalaten?
Ja, det kan du da! Brug hvad du har og kan lide, benyt gerne lejligheden til at tømme lidt ud i grønsagsskuffen. Her er et par forslag:
- Tomater i tern eller halve cherrytomater
- Agurk i tern
- Gulerodsskiver eller tern
- Blomkål, revet eller skåret i små buketter
- Bønner, snittet i mindre stykker
- Feta
- Oliven
- Frisk spinat
- Icebergsalat, fintsnittet
- Finthakket rødløg eller forårsløg
Lækkert