Shaksuka – kødsovs med pocherede æg
Shaksuka er vistnok en israelsk traditional morgenmadsret. Vi spiser den til aftensmad – for det er egentlig “bare” en gang fyldig kødsovs, der bages under låg med æg. Når æggene rammer den varme kødsovs og bages med, bliver de pocherede, så hviden bliver stiv mens blommen forbliver flydende. Er du ikke til flydende æggeblomme, giver du den blot lidt længere tid.
Jeg har fyldt godt med grønsager i retten, så den ikke behøver ret meget tilbehør. Et lækkert brød til at suge sovsen op, vil dog være lækkert og gerne en salat.
Du kan sagtens udelade kødet, hvis du vil have en vegetariske version.
Shaksuka – bagt kødsovs med pocherede æg.
- 500 g hakket oksekød*
- 1 finthakket løg*
- 2 peberfrugter i tern*
- 3 gulerødder, groft revet*
- 1 squash i tern
- 3 tsk paprika*
- 3 tsk spidskommen*
- Evt chilipulver eller cayennepeber*
- 2 dåser hakkede, flåede tomater*
- Salt og peber*
- 4 æg*
Ingredienser fra basislager.
Sådan gør du
- Brug pande, der har et låg.
- Brun oksekødet sammen med de hakkede løg.
- Tilsæt squash- og peberfrugt tern og steg lidt mere.
- Tilsæt revet gulerod, paprika, spidskommen, evt chili (hvis du kan lide det stærkt) og flåede tomater.
- Kog det hele sammen et par minutter og smag til med salt og peber.
- Lav 4 fordybninger og slå et æg ud i hvert “hul”. Læg låg på og bag i 10 minutter til hviden er fast, men blommen stadig er blød.
- Server straks med et godt brød og/eller en blandet salat.