Aftensmad

Mexikansk lasagne

Mexikansk lasagne

Mexikansk lasagne med en krydret kødsovs og revet ost bagt i ovnen mellem tortillas. Lav kødsovsen præcis som du kan lide den (brug gerne en rest) – kom flere eller færre grønsager i og lav den i en styrke, der passer familien. Server med guacamole og salat.

Mexikansk lasagne

Mexikansk lasagne med en krydret kødsovs og revet ost bagt i ovnen mellem tortillas. Lav kødsovsen præcis som du kan lide den – kom flere eller færre grønsager i og lav den i en styrke, der passer familien. Server med guacamole og salat.
Antal 4 personer
Kategori: Aftensmad

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 500 g hakket oksekød* hakket kalv/flæsk kan også bruges
  • 1 finthakket løg*
  • 3 gulerødder*
  • evt. ekstra grønsager efter smag og behag
  • 1 dåse bønner – kidney, sorte, i tomat efter smag
  • 1 glas salsa à 300 g
  • 1/2 glas vand*
  • 2 spsk tomatpure* svarende til en dåse på 70g
  • 1 spsk oregano*
  • 1 tsk salt*
  • stødt chili eller cayennepeber* efter smag og behag
  • 4 tortillas* (24 cm) gerne fuldkorn
  • 150 g revet ost*

Guacamole

  • 2 avocado
  • 1 dl creme fraiche
  • 1 fed presset hvidløg*
  • 1 spsk citronsaft*
  • 1 tsk salt*

Tilbehør

  • iceberg
  • tomater
  • majs
  • peberfrugt

Sådan gør du

  • Brun kødet i en gryde sammen med løg. Fedtstof er ikke nødvendigt.
  • Skræl gulerødder, skær dem i tern eller riv dem groft og tilsæt dem.
  • Skær evt andre grønsager i tern og tilsæt dem.
  • Lad grønsager stege med under omrøring et minut eller to.
  • Tilsæt salsa og brug det tomme glas til at tilsætte 1/2 glas vand
  • Tilsæt tomatpure, oregano og salt.
  • Rør det hele sammen og lad det koge et par minutter.
  • Smag til med salt og chili/cayennepeber.
  • Hvis kødsovsen er meget våd, tilsættes mere tomatpure for at jævne. Husk at smage til bagefter.

Samling af mexikansk lasagne

  • Tænd ovnen på 200 grader almindelig over- og undervarme.
  • Læg 3 store tortillas i en 24¨ springform. Ca. halvdelen af tortillaerne skal hænge ud over kanten. De skal foldes ind over lasagnen til sidst.
    Mexikansk lasagne - læg 3 tortillas i en springform
  • Kom kødsovsen i formen.
    Mexikansk lasagne - kom kødsovs i
  • Fordel den revne ost henover kødsovsen.
    Mexikansk lasagne - kom ost på
  • Læg den sidste tortilla over kødsovs og ost.
    Mexikansk lasagne - læg en tortilla i formen
  • Fold de dele af tortillas, der hænger ud over kanten, ind over lasagnen. Tryk det let sammen.
    Mexikansk lasagne - fold tortillaenderne ind over fyldet
  • Sæt formen i ovnen ved 200 grader og bag den mexikanske lasagne ca. 15 minutter til overfladen er brun og sprød.
    Mexikansk lasagne

Guacamole

  • Halver avocadoerne og tag stenen ud.
  • Kom avocadokødet i en skål. Tilsæt de øvrigt ingredienser og blend til en glat guacamole med en stavblender. Alternativt moses det hele med en gaffel.

Tilbehør

  • Skær iceberg, peberfrugt og og tomater i tern. Bland med majs.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken

*Ingredienser fra basislager

Mexikansk lasagne
Mexikansk lasagne serveres med guacamole og salat med sprøde grønsager

Opskrift på mexikansk lasagne

Mexikansk lasagne er en af de retter, der ofte kommer på bordet i vores familie. Den er uhyre nem at lave og er meget populær hos både børn og voksne – hvem kan ikke lide kødsovs bagt i ovnen med masser af smeltet ost?

Jeg bruger et glad færdig salsa – et af dem til under 10 kr fra supermarkedet. Har du ikke salsa, bruger du bare hakkede, flåede tomater.

Nogle gange kalder vi også den mexikanske lasagne for kæmpe quesedillas. For opskriften er egentlig inspireret af mine opskrifter på quesedillas med oksekød og quesedillas med kylling.

Men hvor quesedillas steges sprøde på panden, bages denne mexikanske lasagne i ovnen, og dette gør den til en meget nem aftensmad. Har du en rest kødsovs, kan du sagtens bruge den! Tilføj evt. en dåse bønner og lidt chili, så har du en kødsovs, der sagtens kan bruges til en mexikansk lasagne.

Alt i alt tager det kun ca. 20 minutter at forberede, så det er virkelig nem aftensmad. Et kvarter i ovnen mens du snitter lidt salat og dækker bord og så har du en herlig familievenlig aftensmad.