Aftensmad, Tilbehør

Majspandekager med squash

Majspandekager med squash

De her majspandekager med squash er sprøde og ustyrligt lækre!

Det er helt utroligt så stor smag man kan få ud af et par almindelige dåser majs. Og med squash i dejen bliver de små pandekager både fyldige og saftige indeni samtidig med, at de er sprøde udenpå.

Jeg kalder de her små lækre sager for pandekager. De kunne måske ligeså godt kaldes frikadeller eller blot majskager. Uanset navnet, er de blevet et stort hit her i huset – både varme og kolde!

Hvad synes du om opskriften? Bedøm med stjerner

Majspandekager med squash

Små sprøde majspandekager med squash. Er lækre som en lille snack eller som tilbehør til aftensmaden. Server med guacamole som dip.
Antal 14 stk
Kategori: Tilbehør

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 1 dåse majs* 140 g
  • 2 æg*
  • 1 forårsløg eller 1 lille rødløg*
  • 1 fed presset hvidløg*
  • 6 spsk hvedemel*
  • 1 tsk bagepulver*
  • 1 tsk salt*
  • peber*
  • 300 g revet squash
  • 1 dåse majs* 140 g
  • olie, smør eller flydende margarine til stegning*

Sådan gør du

  • Kom indholdet fra 1 dåse majs, 2 æg, forårsløg og presset hvidløg i en minihakker eller blender. Alternativt hak det hele fint med en skarp kniv og bland sammen.
  • Tilsæt hvedemel og bagepulver og rør det hele sammen til en tyk dej.
  • Tilsæt salt og peber.
  • Riv squash på den fine side af rivejernet og pres mest muligt væde ud. Det gøres nemmest i et rent viskestykke.
  • Kom revet squash og hele majskerner i dejen og bland det hele godt sammen.
  • Opvarm en pande med fedtstof.
  • Kom små klatter svarende til ca. 1 spsk pr stk på panden.
  • Steg pandekagerne ved middelvarme i ca. 5 minutter. Vend pandekagerne og steg dem ca. 2 minutter på den anden side.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken

*ingredienser fra basislager

Majspandekager med squash
Små sprøde majspandekager med squash. Er lækre som en lille snack eller som tilbehør til aftensmaden. Server med guacamole som dip.

Sådan serverer du majspandekager med squash

Vi spiser dem som tilbehør til alt fra frikadeller til stegte koteletter. I weekenden kan jeg finde på at lave dem til frokost. Og når vi har gæster, fungerer de rigtig godt som forret toppet med fersk laks og avocadotern.

Som regel laver jeg en guacamole til eller en creme fraiche dressing med urter.

Majspandekager med squash
Små sprøde majspandekager med squash. Er lækre som en lille snack eller som tilbehør til aftensmaden. Server med guacamole som dip.

Tips til sprøde majspandekager med squash

Vær obs på at der skal bruges 2 dåser majs i alt – på 2 forskellige tidspunkter. Den ene blendes ned i dejen, den anden kommes i hele.

Sørg for at presse så meget væde som muligt ud af squash’en. Hvis der er for meget væde tilbage i den revne squash, bliver pandekagerne for våde og de er svære at få sprøde.
Det er nemmest at presse væden ud ved at komme den revne squash i et rent viskestykke, som vrides hårdt.

Majspandekagerne kan spises både varmen og kolde. Så hvis der overhovedet er nogle tilbage efter aftensmaden, kan de kommes i køleskabet og spises senere. De vil ikke kunne bevare sprødheden, når de kommer i køleskab. Men smagen fejler ikke noget. Så gem gerne nogle stykker til madpakken.

Majspandekager med squash
Små sprøde majspandekager med squash. Er lækre som en lille snack eller som tilbehør til aftensmaden. Server med guacamole som dip.