Aftensmad

Indianergryde – nem alt-i-en gryde med hakket kød og grønsager

indianergryde

Opskrift på indianergryde – en dejlig nem alt-i-en-gryderet med hakket kød, kartofler og gode grønsager.

Til de travle dage, hvor det bare skal gå stærkt, men du alligevel gerne vil sætte et godt måltid på bordet, er indianergryde et supergodt valg. Alt laves i én gryde, så selv opvasken er nem.

Den er nem at gange op, hvis der pludselig er ekstra munde at mætte. Alternativt fungerer det rigtig godt med et stykke rugbrød til.

Som regel bruger jeg hakket gris eller blandet kalv/flæsk. Men gryden fungerer også fint med hakket kylling eller hakket okse.

Du kan lave den mere eller mindre spicy alt efter hvad familien er til.

Læs nedenfor om navnet “indianergryde”

Indianergryde – nem alt-i-en gryde med hakket kød og grønsager

Opskrift på indianergryde – en dejlig nem alt-i-en-gryderet med hakket kød, kartofler og gode grønsager. Dejlig hverdagsmad.
Antal 4 personer
Kategori: Aftensmad

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 500 g hakket gris eller kalv og flæsk*
  • 1/2 spsk karry*
  • 2 porrer eller 1 stort løg i tynde ringe*
  • 450 g skrællede kartofler* i tern
  • 3 dl vand*
  • ½ spidskål svarende til 300 g
  • 200 g revede gulerødder*
  • dl madlavningsfløde*
  • 3 spsk mangochutney*
  • 2 tsk sambal oelek/shiracha * eller 1 rød chili, finthakket
  • tsk salt og 1 tsk peber.*

Sådan gør du

  • Hakket kød, porrer/løg og karry brunes godt af i en gryde.
  • Kartofler skrælles og skæres i mindre tern. Kom dem i gryden sammen med vand.
  • Bring i kog og læg låg på. Lad simre i ca. 5 minutter.
  • Skræl gulerødder og riv dem på den grove side af rivejernet. Snit spidskålen fint. Kom begge dele i gryden og læg låg på efter du har rørt det hele godt sammen.
  • Når kål og gulerødderne er faldet helt sammen – efter ca. 5 minutter – tilsættes fløde, mangochutney og sambal eller chili og røres godt rundt. Lad det koge igennem ganske kort.
  • Smag til med salt og peber samt lidt mere sambal, karry eller mangochutney efter behov.
  • Stil mangochutney’en på bordet ved servering.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken

*Ingredienser fra basislager

Tip! Du kan bruge hakket gris, hakket kalv og flæsk eller hakket kylling til indianergryde

indianergryde
Opskrift på indianergryde – en dejlig nem alt-i-en-gryderet med hakket kød, kartofler og gode grønsager. Dejlig hverdagsmad.

Når huset nogle gange fyldes med horder af sultne teenagere, er det skønt at have mulighed for at supplere aftensmaden op, så der er til at mætte mange munde. Denne indianergryde er billig aftensmad, der nemt kan mætte mange.

Indianergryde kan også justeres, så du kan få tømt grønsagsskuffen. Jeg kommer gulerødder og spidskål i fordi det tit er en del af mit basislager. Du kan sagtens supplere med eller udskifte til andre typer grønsager, hvis der er andre du foretrækker.

Indianergryde – må må man kalde en opskrift det??

Da den her opskrift blev opfundet har der nok stået ca 1985 i kalenderen.
Jeg gik i 9. klasse og havde det, der dengang hed husgerning. Vi fik til opgave en lave en gryderet med kød, kartofler og grønsager. Og således blev denne opskrift til – i øvrigt inspireret af en gryderet jeg havde fået hos en veninde. Læreren spurgte hvad jeg ville kalde retten og mit bedste bud var “ruskomsnusk”. Men hun foreslog indianergryde – og da det lød både sjovt og lidt spændende, blev det sådan.
Det er siden gået op for mig, at der findes utallige opskrifter på indianergryde, men dette er altså min version.

I dag ville det nok ikke gå an at kalde en ret for noget som helst med indianer. Men da retten har fulgt mig og min familie i mange år, vedbliver den at hedde sådan.