Salat

Bønnesalat

Bønnesalat

Bønnesalat af haricot verts er et nemt tilbehør. Bønnerne dampes let og vendes med en let dressing.

Jeg har altid grønne bønner i min fryser. De er det absolut bedste og nemmeste tilbehør, jeg overhovedet kan få. Tit bliver de blot dampet let, så de har en lækker sprødhed. Meget ofte får de et skvæt olie og en gang salt, bliver bredt ud på en bageplade med bagepapir og bagt sprøde i ovnen ved 200 grader i en lille halv time som bønnefritter.

Denne bønnesalat er superlækkert tilbehør til stort set alle retter – lammekølle, flæskesteg, frikadeller, kylling osv osv.

Bønnesalat

Skøn salat af lune bønner – haricot verts – vendt med rødløg, oliven, feta og pinjekerner i vinaigrettedressing. Salaten er dejligt tilbehør til alt fra en god steg til frikadeller eller farsbrød.
Antal 4 personer
Kategori: Tilbehør

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 500 g grønne bønner, haricot verts
  • 1 lille rødløg, finthakket
  • 20 oliven
  • 25 g pinjekerner klan erstattes af mandler eller solsikkekerner
  • 50 g feta

Vinaigrette

  • 3 spsk olivenolie
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 1 tsk sennep
  • 1/2 spsk sukker eller honning
  • 1/2 tsk salt samt friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Kom alle ingredienserne til vinaigretten i en jævningryster eller et syltetøjsglas med låg. Ryst dressingen godt sammen og smag til.
  • Rist pinjekernerne på en tør pande et par minutter ved mellemvarme. Når først panden er varm går det stærkt, så hold godt øje med pinjekernener og ryst panden undervejs, Tag dem af bår de er lysebrune og lad dem køle af.
  • Damp bønnerne i letsaltet vand i 5 minutter. Dræn vandet fra og lad bønnerne dampe tørre.
  • Vend bønnerne i vinaigretten i en stor skål.
  • Skær rødløget i tynde skiver og kom dem i skålen.
  • Kom oliven i skålen og smuldr feta i også.
  • Vend forsigtigt det hele sammen.
  • Drys pinjekerner over bønnesalaten kort før servering.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken
Bønnesalat
Skøn salat af lune bønner – haricot verts – vendt med rødløg, oliven, feta og pinjekerner i vinaigrettedressing. Salaten er dejligt og nemt tilbehør til mange forskellige retter.

Tips til bønnesalat

  • Du kan evt. blande lidt kogt pasta i. Så har du en bønne-pastasalat og har stort set ikke brug for mere tilbehør end dette.
  • Sørg endelig for ikke at overkoge bønnerne! De bliver grå, slatne og meget kedelige hvis de får for meget. Hellere give dem for lidt, så de har noget bid end at overkoge dem. Nogle gange nøjes jeg med at hælde dem over med kogende vand, som de får lov at trække i et par minutter. Men prøv dig frem hvad der passer dine smagsløg bedst.
  • Pinjekerner kan være lidt dyre, men det er synd at undlade det lækre “crunch” i salaten. Du kan dog erstatte dem med ristede mandler, hasselnødder eller solsikkekerner, som alle er lidt billigere.