Sauce/dressing mm

Smuk grøn ærtesauce

Ærtesauce

Denne ekstremt nemme ærtesauce er et hit til børn! De elsker den flotte grønne farve og den lidt søde smag ærterne giver.

Brug saucen som dip til sprøde kartofler eller som sauce til pasta. Jeg serverer den ofte sammen med fiskefrikadeller/fiskepandekage og alle gange, jeg gerne vil lave en fedtfattig sovs – som f.eks. denne smukke kyllingebryst med hasselback variation og ærtesauce.

Jeg har alle de 4 ingredienser i mit basislager, så denne sauce har reddet mange middage fra at blive kedelige og farveløse, fordi den er så nem og hurtig at sætte på bordet.

Ærtesauce

  • 200 g ærter fra frost*
  • 1 karton madlavningsfløde*
  • 1 hønseboullionterning*
  • Salt og hvid peber*

*Ingredienser fra basislager

Sådan gør du

  1. Kom alle ingredienserne i en gryde.
  2. Giv det et opkog.
  3. Blend med en stavblender eller kom det op i et blenderglas.
  4. Smag til med salt og hvid peber.