Aftensmad

Sprøde kartoffelfritter

Sprøde kartoffelfritter

Vi får ikke ret tit kogte kartofler. Jeg er meget mere til noget sprødt, hvorfor jeg tit laver de her sprøde kartoffelfritter.

Tricket til at få de bedste sprøde kartoffelfritter er at koge dem med lidt bagepulver før de kommer i ovnen. Det lyder måske mærkeligt, men bagepulveret gør, at overfladen bliver mere ru på kartoflerne. Og når overfladen er ru, er der mere, der kan blive sprødt. Så simpelt er det!

Jeg vender kartoffelfritterne i olie, salt, peber og lidt løgpulver inden de kommes i ovnen. Har du et favoritkrydderi kan du sagtens bruge det i stedet, f.eks. paprika, karry, oregano eller rosmarin. Der findes også masser af færdige krydderiblandinger, der er velegnede til ovnkartofler.

Sprøde kartoffelfritter

Kog kartoflerne med lidt bagepulver inden du vender dem i olie og krydderier og bager dem i ovnen, så bliver de ekstra sprøde kartoffelfritter!
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 750 g skrællede kartofler
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 tsk salt

Krydderiblanding

  • 2 spsk olie
  • 2 tsk løgpulver kan erstattes af dit favoritkrydderi
  • 1 tsk salt

Sådan gør du

  • Skræl kartoflerne og skær dem i stave.
  • Kog kartoflerne i en gryde med salt og bagepulver i 10 minutter.
    NB! Bagepulveret får vandet til at bruse op, så hold øje med det ikke koger over
  • Hæld vandet fra de kogte kartoflerog lad dem dampe tørre i gryden mens de køler lidt af.
  • Tænd ovnen på 225 grader
  • Vend kartoflerne i krydderiblandingen og bred dem ud på en bageplade med bagepapir.
  • Sæt pladen i midten af ovnen og bag kartoflerne i ca 35 minutter. Vend i dem et par gange undervejs.
    Sæt evt ovnen på grill et par minutter til sidst, hvis de mangler lidt sprødhed. Pas på at bagepapiret ikke rammer grill-legemet og bryder i brand.
Sprøde kartoffelfritter
Server de sprøde kartoffelfritter til fiskefrikadeller og stuvet spinat

Gode opskrifter med kartofler

Kartoffel-selleritoppe Kartoffel-selleritoppe

Kartoffel-squashgratin Kartoffel-squashgratin

Rodfrugtrøsti Rodfrugtrøsti

Rösti med spinat og feta i skiver Røsti med spinat og feta