Aftensmad

Hakkebøf i fad med tomatsovs

Hakkebøf i fad

Hakkebøf i fad med tomatsovs er skøn og nem hverdagsmad. Bøfferne er stegt i ovnen, derefter bagt med en lækker tomatsovs og gratineret med mozzarella. Det giver saftige hakkebøffer og masser af smag!

Hakkebøf i fad med tomatsauce

Hakkebøffer stegt i ovnen og derefter bagt med en lækker tomatsovs og gratineret med mozzarella. Det er skøn og nem hverdagsmad.
Antal 4 personer

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 500 g hakket oksekød
  • salt og peber
  • 1 portion tomatsauce svarende til ca. 1/2 liter
  • 1 kugle mozzarella

Til servering

  • friskkogt pasta
  • evt. lidt basilikum

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 225 grader, almindelig ovnvarme
  • Form oksekødet til 4 bøffer
  • Krydr godt med salt og peber.
  • Læg bøfferne i et ildfast fad og stil det i ovnen på midterste ribbe
  • Har du ikke en tomatsauce kan du hurtigt koge en sammen af 1 dåse flåede tomater, 1 finthakket løg, 1 fed presset hvidløg, 3 tsk oregano eller en håndfuld frisk basilikum. Smag til med salt, peber og et nip sukker.
  • Steg bøfferne i ca 10 minutter til de har fået en stegeskorpe. Afhængig af ovnen skal de måske have en smule mere.
  • Skru ovntemperaturen ned til 200 grader
  • Hæld tomatsauce i fadet og læg et par skiver mozzarella på hver bøf.
  • Bag bøffer og tomatsauce i ca 20 minutter til bøfferne er gennemstegte. (Hakket kød skal altid gennemsteges, men hvis du vil have dem mere røde, giver du dem bare lidt mindre tid)
  • Server bøfferne med friskkogt pasta.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken
Hakkebøf i fad
Hakkebøf i fad med tomatsauce er skøn og nem hverdagsmad. Bøfferne er stegt i ovnen, derefter bagt med en lækker tomatsovs og gratineret med mozzarella.

Tips til hakkebøf i fad

Tomatsaucen har jeg altid i fryseren. Den er smækfyldt med grønsager, så jeg behøver ikke tænke flere grønsager ind i denne ret. Har du ikke en skøn tomatsauce i fryseren, så kan du hurtigt lave en af flåede tomater, løg, hvidløg, oregano eller basilikum samt salt og peber og et nip sukker. Det hele koges sammen og smages til. En endnu nemmere version er at bruge et glas færdig tomatsauce. Der findes faktisk flere ganske hæderlige muligheder.

Det nemme i denne opskrift er, at hakkebøfferne steges i ovnen. Kødet formes til 4 bøffer og lægges i et ildfast fad, som sættes i ovnen. Efter 10 minutter har bøfferne fået en fin stegeskorpe og der mangler kun at tilføje tomatsauce og ost og så bages de færdigt. Det sparer en masse på opvasken og giver frie hænder til at lave noget andet, når maden passer sig selv i ovnen.

Opskriften på hakkebøf i fad er nem at gange op, så du kan sagtens lave den til mange og til gæster.

Sammen med bøfferne serverer jeg frisk pasta. En gang imellem kan jeg finde på at blande pastaen med strimler af squash, hvis jeg synes der skal lidt grønt på tallerkenen. Ellers får vi ofte en salat til, f.eks. denne gulerodssalat med iceberg, rucola og rosiner.

Hakkebøf i fad
Hakkebøf i fad med tomatsovs er lækker med frisk pasta til.