Salat

Grøn spidskålssalat

Grøn spidskålssalat

Grøn spidskålssalat er min nye favorit i salatskålen!

Her får den sprøde spidskål selskab af søde ærter og let skarpe forårsløg, og så er den vendt i en lækker avocado-spinatdressing, der giver en virkelig lækker og cremet tekstur.

Grøn spidskålssalat minder rigtig meget om green goddess salat, så hvis du har hørt om eller prøvet denne green goddess salat, så vil du måske genkende ihvertfald udseendet.

Grøn spidskålssalat

Grøn spidskålssalat er en supernem salat af spidskål vendt med avocado-spinatdressing.
Antal 4 personer
Kategori: Salat, Tilbehør

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

  • 300 g fintsnittet spidskål
  • 150 g grønne ærter
  • 3 forårsløg
  • 1 portion avocado-spinatdressing
  • evt. nigellafrø til pynt

Sådan gør du

  • Snit spidskålen fint og kram den godt inden den kommes i en skål
  • Hvis du bruger frosne ærter, tøs de op og kommes i skålen til spidskålen
  • Skyl forårsløget godt og snit den fint. Kom dem ned i skålen.
  • Vend dressingen i salaten
  • Pynt evt. med nigellafrø
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken

Hvorfor spidskål?

Spidskål er en undervurderet grøntsag, der fortjener en plads på vores tallerkener året rundt. Den er sprød, nærende og fyldt med vitaminer og mineraler. Samtidig har den en mild smag, der gør den nem at kombinere med andre ingredienser. I denne salat spiller spidskålen en central rolle, og den bidrager med både struktur og smag.

Forslag til fyld

I denne udgave har jeg kommet grønne ærter og forårsløg i spidskålssalaten. Du kan lave din helt egen variant efter smag og behag og hvad køleskabet indeholder. Forslag:

  • Agurk i små tern
  • Peberfrugt i små tern – eksperimenter gerne med farverne
  • Tomater i tern – fjern evt. det våde i midten
  • Sukkerærter (sugarsnaps) i tynde strimler
  • Gulerod i tynde stænger eller groftrevet
  • Finthakket rødløg som erstatning for forårsløg
  • Edamammebønner som erstatning for grønne ærter
  • Drys: Udskift nigellafrø med ristede grofthakkede mandler, pinjekerner, solsikkekerner, ristet sesam eller birkes.

Avocado-spinatdressingen består af avocado, spinat og creme fraiche, der blendes sammen til en lækker cremet dressing. der står virkelig godt til den sprøde spidskål.

Grøn spidskålssalat
Sprød spidskål i selskab med søde ærter og let skarpe forårsløg, vendt i en lækker avocado-spinatdressing. Minder om green goddess salaten.

Serveringsforslag

  • Som hovedret: Server salaten med en omgang grillet kylling eller fisk for et mere mættende måltid.
  • Som tilbehør: Den grønne spidskålssalat er den perfekte ledsager til både kød og fisk, men den fungerer også godt til vegetariske retter som falafel eller quinoa burgere.
  • Som madpakke: Pak salaten i en beholder og tag den med på farten. Den er perfekt som en mættende og sprød frokost og fungerer super som et komplet måltid hvis du tilsætter f.eks. lidt stegt kylling for protein.

Hvorfor du skal prøve grøn spidskålssalat?

  • Den er nem at lave: Med få enkle ingredienser kan du hurtigt og nemt trylle en lækker og sund salat frem.
  • Den er alsidig: Salaten kan tilpasses efter smag og årstid. Prøv at tilføje andre grøntsager som agurk, peberfrugt eller radiser.
  • Den er sund og nærende: Salaten er fyldt med vitaminer, mineraler og fibre, der er gode for både krop og sind.
  • Den smager fantastisk: Den friske og cremet dressing, kombineret med de sprøde grøntsager, skaber en uimodståelig smagsoplevelse.
Grøn spidskålssalat
I denne spidskålssalat har jeg kommet grønne ærter og forårsløg i spidskålssalaten. Du kan lave din helt egen variant efter smag og behag og hvad køleskabet indeholder.