Pulled pork med cider
Pulled pork med cider er en variation af den klassiske amerikanske opskrift. Det langtidsstegte kød er supermørt med en dejlig smag af cider og krydderier.
Den ikoniske klassiker, har for længst vundet danskernes hjerter. Og det med rette!
Min pulled pork laves med nakkefilet og cider. Et dejligt og ofte billigt stykke kød, der er perfekt til pulled pork, da det bevarer sin saftighed og struktur under den lange tilberedningstid. Og med et twist af cider i marinaden får du, udover saftigt kød, en ekstra dimension af smag.
Prøv også pulled ribbenssteg med asiatisk twist.
Pulled pork med cider
Hvad synes du om opskriften?
Ingredienser
- 1 kg nakkekam
- 1 spsk røget paprika
- 1 spsk spidskommen
- ½ spsk peber
- ½ spsk salt
- 1 spsk brun farin
- 1 dåse cider svarende til 3,3 dl
Servering
- 4 burgerboller
- coleslaw
- Syltede rødløg
- Salatblade
- Evt. mayonnaise
Sådan gør du
- Bland alle krydderierne i sammen
- Gnid kødet godt med krydderiblandingen. Sørg for det kommer hele vejen rundt.
- Kom kødet i en plastikpose og lad det marinere et par timer eller gerne natten over.
- Tænd ovnen på 95 grader.
- Læg kødet i et ildfast fad og hæld cider i bunden.
- Har du et stegetermometer, stikkes det ind i midten af stegen.
- Lad stegen stå i ovnen så længe som muligt og som minimum til kernetemperaturen er nået til 93 grader.
- Går det for hurtigt i fht din planlagte spisetid, kan du skrue lidt ned for ovnen. Går det for langsomt, skruer du ovntemperaturen lidt op.
- Det kan tage mellem op mellem 8 og 10 timer at nå en kernetemperatur på 93 grader.
- Når kødet er kommet ud af ovnen, hælder du væden fra. Den bruges i burgeren ved servering.
- Når kødet er kølet lidt af og til at håndtere, bruger du 2 gafler til at trække det i strimler.
Servering
- Lun burgerbollerne og flæk dem.
- Smør evt begge skæreflader med mayonnaise.
- Læg bundene på en serveringstallerken og fordel salatblade, coleslaw og en god del pulled pork ovenpå. Dryp med væden fra stegen. Top med syltede rødløg inden overdelen lægges på.
Pulled pork med nakkefilet og cider
Cider, den friske og sprudlende drik lavet af æbler bringer en uventet dimension af smag til pulled pork. Den syrlige smag af cideren balancerer perfekt den krydrede marinade og fremhæver den naturlige sødme af nakkefileten. Cideren tilfører også en let karamelliseret smag, der giver pulled pork en dybde og kompleksitet, som du ikke finder i den traditionelle version.
Uendelige variationer
Når du først har kastet dig ud i pulled pork af nakkefilet med cider, er mulighederne uendelige. Eksperimenter med forskellige cidersmage – jeg har her f.eks. valg en smag af appelsin. Men både hyldeblomst, granatæble eller pæresmag vil komplimentere pulled pork marinaden glimrende. Prøv dig frem og find din egen favorit.
Pulled pork med cider er mere end bare mad – det er en kulinarisk oplevelse. Den perfekte kombination af magert kød, frisk cider, og spændende krydderier skaber en symfoni af smag, der vil imponere både dig selv og dine gæster.
Varier tilbehøret med forskellige salatblandinger, syltede agurker, barbecue sauce, eller din yndlingsdressing. Server pulled pork på burgerboller, tortillas, eller i salater for et lækkert og mættende måltid.
Server med coleslaw