Go Back
Vietnamesiske forårsruller
Udskriv
Endnu ingen stemmer

Vietnamesiske forårsruller

De friske vietnamesiske forårsruller er fyldt med masser af sprøde, friske grønsager. Du kan vælge lige præcis de grønsager og salater, du har lyst til. Rullerne kan laves vegetarisk eller fyldes med kylling, rejer, flæskesteg eller oksekød. Brug gerne dine rester!
Ret: Aftensmad
Køkken: Asiatisk

Ingredienser

  • Rispandekager

Forskellige strimlede grønsager, gerne min. 5-6 slags. F.eks:

  • Icebergsalat, babyspinat, fintsnittet spidskål eller andre salatblade
  • Sukkerærter
  • Gulerødder
  • Peberfrugter
  • Mango
  • Avocado
  • Bønnespirer
  • Forårsløg eller rødløg
  • Agurk
  • Grønne bønner
  • Sesam- eller nigellafrø
  • Kyllingefilet, flæskesteg, andebryst eller store rejer
  • Sød chilisauce, hoisinsauce eller peanutsauce til dyppelse

Sådan gør du

  • Skær alle grønsagerne i strimler og læg dem i hver sin skål. Dette kan sagtens gøres i god tid, bare du pakker dem godt ind og opbevarer dem i køleskab indtil servering.
  • Kylling: Skæres i strimler og steges på en pande  i lidt olie. Krydr med salt og peber.
  • Flæskesteg: Skær en færdig flæskesteg i skiver og derefter i stave. Er sværen sprød, er den lækker at få med i rullen.
  • Andebryst: Trim det værste fedt af. Skær fedtet i tern, pas på med ikke at skære ned i kødet. Krydr med salt og peber. Læg kædet med fedtsiden nedad på en varm pande. Steg ved god varme et par minutter, skru ned og steg videre ca 8 minutter. Vend og steg på den anden side 3-5 minutter. Lad kødet hvile et par minutter inden du skærer det i tynde skrå skiver.
  • Rejer: Rens rejerne godt, dvs sørg for at fjerne den sorte tarmstreng. Server dem som de er. Hvis du bruger rå rejer, ristes de kort på en pande i lidt olie til de er blevet lyserøde.