Go Back
+ servings
Vegetarisk burger med grillede grønsager
Udskriv
Endnu ingen stemmer

Vegetarisk burger med grillede grønsager

Lækker burger - eller sandwich - fyldt med masser af lækre grillede grønsager. Aubergine, squash og peberfrugt samt dertil grillost. Toppet med syltede rødløg og smurt med avocado og hummus.
Ret: Aftensmad
Servings: 1 stk

Ingredienser

  • 1 stk burgerbolle eller sandwichbrød jeg bruger gerne Napolibrød fra Rema1000
  • ½ aubergine
  • lidt salt
  • 1 tsk olivenolie
  • 100 g squash
  • ½ rød peberfrugt
  • 3 skiver grillost svarende til ca. 100 g
  • 2-3 salatblade, skyllede
  • ½ tomat i tynde skiver
  • 1 spsk syltede rødløg
  • ½ avocado i tynde skiver
  • 1 spsk hummus

Sådan gør du

  • Skær auberginen i ca ½ cm tykke skiver. Drys med lidt salt og lad dem ligge i 10-15 minutter.
  • Tør aubergineskiverne af med køkkenrulle og pensl dem med lidt olie.
  • Skær squashen i ca ½ cm tykke skiver.
  • Rens peberfrugten og del den i 2.
  • Tænd grillen og lad den blive varm.
  • Læg grønsager på risten og grill dem ved indirekte varme i ca. 5 minutter på hver side. Eller til de har fået fine grillstriber og er blevet møre.
  • Grillosten lægges på direkte varme, og grilles 3-4 minutter på hver side. Hvis grillen er meget varm, kan du prøve at flytte osten til mere indirekte varme.
  • Når peberfrugten er kølet af til du kan håndtere den, piller du skindet af. Det kan være nemmest, hvis de har ligget i en plastikpose under afkølingen.

Servering

  • Risten bollen og flæk den.
  • Smør den ene halvdel med avocado, brug en gaffel til at smøre ud med.
  • Smør den anden halvdel med hummus.
  • Læg først salatblade på den ene bolle. Dernæst de grillede grønsager og ost - aubergine, squash, peberfrugt og grillost.
  • Læg tomatskiver på og top med syltede rødløg.
  • Læg den anden halve bolle ovenpå og server.