Tigerrejer med orzo
Tigerrejer med orzo er næsten som risotto, men så meget nemmere og hurtigere at lave! Denne middag i italiensk stil tager kun 30 minutter og er lavet i én gryde. Stegte hvidløgsrejer og cremet orzo er en perfekt kombination til et enkelt aftenmåltid.
Servings: 4 personer
Rejer
- 400 g tigerrejer kan erstattes eller suppleres med almindelige, store rejer. Se tip nedenfor.
- 1 tsk røget paprika
- 1 tsk tørret oregano kan erstattes med timian eller basilikum
- ½ tsk salt
- ¼ tsk peber
- 2 fed presset hvidløg
- 1 spsk olie
Orzo, grønt og sauce
- 1 spsk olie
- 4 spsk finthakkede soltørrede tomater (i olie)
- 3½ dl orzo
- 7 dl hønsebouillon kogende vand og 1 hønsebouillonterning
- 100 g frisk spinat, skyllet kan erstattes af 50 g frossen helbladet spinat
- 1 glas artiskokker, drænet for olie/vand
- ½ tsk salt
- 2½ dl fløde brug piskefløde eller madlavningsfløde
Tø rejerne op og pil dem. Tjek at tarmstrengen er fjernet. Dup dem tørre med køkkenrulle.
Vend rejerne med krydderier og presset hvidløg.
Opvarm en stor pande eller wok med 1 spsk olie.
Læg rejerne på panden og steg dem ved god varme ca 1 minut. Vend og steg 1 minut på den anden side også. Rejerne er færdige når de er lyserøde. 1 minut på hver side er nok til at de er færdige, de må endelig ikke få for meget. De bliver desuden vendt i den færdige varme ret til sidst. Tag rejerne af panden og gem dem til senere.
Orzo, grønt og sauce
Opvarm igen 1 spsk olie på panden.
Kom de soltørrede tomater på panden og steg dem ca. 1 minut.
Tilsæt orzo, bouillon og salt. Lad det koge op.
Nåt det koger, skrues ned for varmen og orzoen simrer i 7-8 minutter. Rør i dem undervejs for at sikre, at de ikke klistrer til bunden.
Kom artiskokker, spinat og fløde på panden.
Vend i det til spinaten er faldet sammen.
Kom rejerne på panden igen og smag til med salt, peber og måske lidt mere røget paprika eller oregano.