Spidskålpakker som i kåldolmer
Spidskålspakker er en meget enkel og letlavet udgave af kåldolmere. Lavet med spidskålsblade og fyldt med en tomatiseret fars.
Servings: 4 personer
- 500 g hakket oksekød eller kalv/flæsk
- 1 finthakket løg
- 2 gulerødder, revet på den grove side af rivejernet
- 1 fed presset hvidløg
- 1 tsk karry
- peber
- 1 dåse hakkede, flåede tomater
- 1 stort spidskål - i alt 7-8 blade
- kogende vand i en stor gryde
- 1 dl kogevand til bunden af fadet
Fyld
Brun det hakkede kød i en gryde.
Tilsæt hakket løg, revet gulerod, karry, peber og hvidløg.
Tilsæt hakkede, flåede tomater og bland farsen godt sammen.
Spidskål
Skær stokken af spidskålen og se efter om det yderste blad kan bruges eller om det må kasseres.
Bræk og lirk forsigtigt et blad af ad gangen. Efterhånden som du kommer længere ind i spidskålen, kan det hjælpe at skære lidt af bunden, så bladene nemmere løsner sig.Lav 8 blade i alt Kom alle bladene i en stor gryde. Hæld kogende vand over, så det dækker bladene.
Tag bladene op med en tang og læg dem på et rent viskestykke, så de kan dryppe af.
Samling og bagning
Tænd ovnen på 200 grader.
Læg en god skefuld fyld på et spidskålsblad.
Fold først siderne af spidskålsbladet ind over fyldt og rul det derefter, så du får en lille pakke.
Læg alle pakker i et ildfast fad. Kom en smule vand i bunden af fadet.
Stil fadet i ovnen og bag spidskålspakkerne i ca. 25 minutter.