Spidsbryst i peberrodssauce
Spidsbryst i sur-sød peberrodssauce serveres helt klassisk med kogte kartofler og dampet grønt. Giv også gerne syltede asier til.
Ret: Aftensmad
Køkken: Dansk
Servings: 4 personer
- 1 spidsbryst på ca. 1 - 1,2 kg kan være okse eller kalv
- 2 gulerødder
- 1 pastinak
- 1 løg kan erstattes af porre
- 2 l koldt vand
- 2 laurbær
- 2 nelliker
- 1 kvist timian
- 5 hele peberkorn
Peberrodssauce
- 2 spsk smør eller flydende margarine
- 3 spsk mel
- 4,5 dl suppe
- evt en sjat fløde
- 1 tsk salt
- hvid peber
- 2 spsk sukker
- 2 spsk hvidvinseddike eller anden mild eddike
- 50 g revet peberrod
Læg spidsbrystet i en stor gryde. Hæld ca 2 liter koldt vand på og lad det koge op.
Skum godt af, så alle urenheder fjernes.
Stik nelliker i løget og læg det i gryden sammen med gulerødder, pastinak, laurbær, timian og peberkorn.
Kog spidsbrystet i 2 timer. Lad kødet køle af i suppen til det kan håndteres. Laver du kødet dagen før brug, kan du nemt skumme fedtet af når det bliver koldt. Ellers skum så meget fedt af suppen som muligt.
Tag kødet op af suppen og skær det i skiver.
Peberrodssauce
Smelt smør/margarine i en gryde. Pisk melet i til der former sig en melbolle.
Tilsæt suppe lidt efter lidt og pisk grundigt for hver tilsætning.
Tilsæt sukker, eddike, salt og hvid peber. Smag godt til. Saucen skal være sur-sød, men ikke for skarp i smagen.
Tag gryden af varmen og tilsæt peberrod.
Tilsæt kødet og lad det blive varmet igennem af saucen