Go Back
+ servings
Proteinpandekage
Udskriv
5 fra 1 stemme

Proteinpandekage til 1 person

Lav en lækker proteinpandekage til morgenmad. Med æg og peanutbutter, som indeholder godt med protein. Du kan også bruge proteinpulver med f.eks. chokolade eller jordbærsmag.
Ret: Morgenmad
Servings: 1 person

Ingredienser

  • 1 æg*
  • 1 dl mælk*
  • 1/4 tsk salt*
  • 1 spsk peanutbutter
  • 3 spsk grøn HUSK eller anden type loppefrøskaller
  • 3 spsk boghvedemel/quinoamel/peanutmel/havreklid eller alm. hvedemel*
  • 1 spsk chiafrø kan udelades
  • Evt. ½ tsk bagepulver*
  • 1 tsk kokosolie eller smagsneutral olie til stegning*

Til servering

  • 1 spsk peanutbutter
  • 1 håndfuld blåbær eller anden frugt
  • lidt ristede mandler

Sådan gør du

  • Pisk alle ingredienser sammen i en skål - først de våde og dernæst de tørre.
  • Varm en slip-let pande op med kokosolien og hæld massen på i 4 klatter. Har du travlt, kan du lave én stor pandekage i stedet. Panden må gerne være godt varm.
  • Skru ned for varmen (ca trin 4 ud af 10) og lad pandekagerne stå og småstege 4-5 minutter. Når de er helt faste i kanten og du kan få en paletkniv ind under, vender du dem og steger et par minutter på den anden side. Du kan evt. skrue lidt op for varmen, hvis de er for lyse i farven.
  • Kom pandekagerne i en stak på en tallerken. Top med peanutbutter, frugt og ristede mandler eller server pandekagerne uden topping.