Go Back
Persilleolie
Udskriv
Endnu ingen stemmer

Persilleolie

Persilleolie er flot og smagfuldt at dryppe på f.eks. grønsagssupper, blande i pasta eller vende i en portion rejer. Olien får den smukkeste, dybe grønne farve af persillen. Brug en smagsneutral olie, så persillesmagen træder mest muligt frem.

Ingredienser

  • 2 håndfulde persille svarende til ca 50 g.
  • 1 dl olivenolie
  • 1/2 tsk salt
  • 1 fed hvidløg kan udelades, hvis du ikke er til hvidløg

Sådan gør du

  • Skyl persillen grundigt. Pluk de allergroveste stilke fra, men brug gerne de mindste stilke.
  • Kom persillen i en blender og tilsæt olie, hvidløg og salt.
  • Blend til persillen er helt findelt og olien er glat.
  • Smag evt til med lidt mere salt.
  • Kom olien i en tætsluttende flaske eller et glas med låg og opbevar i køleskab.