Kog spaghettien efter anvisning på pakken i saltet vand. Ca. 12 minutter – den må ikke få for meget. Når den er færdig, hældes den i et dørslag.
Hæld lidt olivenolie på en grillpande og læg kyllingen på den varme pande. Drys med groft salt og peber og steg kyllingen 7-8 minutter på hver side. Kødsaften skal være klar, måske skal de have lidt mere.
Tag kødet af panden og skær det i mundrette tern eller skiver.
Skær peberfrugter i tern (ca 3x3 cm) og rødløg i både. Skær cherrytomater i kvarte.
Hæld ½ spsk olivenolie i en wok/sauterpande. Steg løg, peberfrugter og tomater under omrøring indtil de er bløde. Det tager nok 12-15 minutter. Læg låg over panden.
Slut af med at røre 2 tsk sukker i og lad det stege med 2 minutter uden låg på panden.
Kom pasta og kylling (inkl. evt saft, der er løbet fra)over i wokken/panden til grønsagerne.
Tilsæt en håndfuld basilikum, som du river i lidt mindre stykker samt revet parmesan.
Vend det hele godt rundt og server rygende varmt.