Tænd ovnen på 180 grader almindelig over/under varme.
Smelt smørret i en stor skål i mikroovnen eller en stor gryde på komfuret.
Lad smørret køle lidt af.
Rør et æg ad gangen i smørret.
Tilsæt sukker og vaniliesukker.
Si melet i og rør dejen godt sammen, så der ingen klumper er i.
Vend forsigtigt hindbærrene i dejen.
Smør en springform på 22 cm med smør eller flydende margarine. Drys med lidt mel og fordel det rundt i formen. Klip et stykke bageppair til og kom det i bunden af formen.
Hæld dejen i formen og stil den i midten af ovnen.
Bag kagen i 30-35 minutter. Prøv med en strikkepind eller bambusspyd i midten af kagen om den er bagt - hænger der dej ved, skal den have lidt mere.
Lad kagen køle af og sigt flormelis over den ved servering.