Klargør kyllingen - skyl den grundigt og tør den godt med køkkenrulle eller et rent viskestykke.
Gnid både inder- og yderside godt med salt.
Skyl persillen grundigt, slyng den tør og stop ind i kyllingen.Luk med 1-2 kødnåle. Varm en gryde op med lidt fedtstof.
Brun kyllingen godt på alle sider.Lad den ligge med brystet opad. Tilsæt 2 dl koldt vand og læg låg på.
Lad kyllingen simre i ca. 45 minutter. Stik en kødnål ind ved låret og tjek, at kødsaften er klar. Hvis ja, er kyllingen færdig.
Tag kyllingen op og lad den hvile mens du laver sovsen.
Kog væden i gryden op.Rør en jævning af Maizena og vand og tilsæt dette lidt ad gangen, til du har den ønskede konsistens. Tilsæt evt kulør og smag til med salt og peber. Mangler der smag, kan du tilføje ½ boullionterning.(En lille sjat fløde har aldrig skadet en sovs, så tilføj dette hvis du synes). Inden servering klippes eller skæres kylling i mindre dele. Husk at gemme persillen til servering.
Server kyllingen med persillen, kartofler, skysovs, agurkesalat og salat med mormordressing. Har du også lidt rabarberkompot, fuldender det smagen.