Go Back
+ servings
Solbærsnegle
Udskriv
Endnu ingen stemmer

Langtidshævede snegle med solbær og hyldeblomstglasur

Disse lækre, bløde solbærsnegle med hyldeblomstglasur er det perfekte indslag til kage- og brunchbordet. De kan nemlig langtidshæves.
Ret: bagværk, Kage
Servings: 20 stk

Ingredienser

  • 25 g gær langtidshævet eller 50 g gær
  • dl mælk
  • 150 g smeltet smør eller 1½ dl flydende margarine
  • 4 spsk sukker
  • 2 æg
  • ½ tsk salt
  • 600 g hvedemel hold igen med melet

Fyld

  • 350 g solbær kan godt være frosne, i så fald røres 1 spsk Maizena i til at opsamle saften

Remonce

  • 100 g smør
  • 10 spsk sukker
  • ½ tsk mandelessens
  • 2 spsk lys sirup

Hyldeblomstglasur

  • 200 g flormelis
  • 3-4 spsk koncentreret hyldeblomstsaft alternativt kan der bruges almindelig vand

Sådan gør du

  • Smelt smørret og tilføj mælk. Lad det afkøle til det er fingervarmt.
  • Smuldr gæren i en skål og tilsæt den lune smør/mælkeblanding. Tilsæt sukker, æg og salt og rør godt sammen, brug evt. røremaskine.
  • Tilføj mel lidt ad gangen og ælt dejen godt.
  • Stil dejen til hævning i ½ time. Langtidshævning: Gå videre til trin 5.
  • Rør ingredienserne sammen til remoncen.
  • Rul dejen ud på et meldrysset bord til en stor rektangel.
  • Smør remoncen ud på hele dejen. Fordel solbærrene herpå.
  • Rul dejen sammen på den lange led og skær den i skiver. (Jeg fik 20 tykke skiver ud af denne portion).
  • Læg sneglene tæt sammen i en bageform med bagepapir - eller læg dem på en bradepande med bagepapir, hvis du vil have en bagt kant hele vejen rundt.
  • Stil sneglene til hævning ½ time med et viskestykke over. Langtidshævning: Stil bradepanden i køleskabet natten over. Tag den ud af køleskabet ½ time inden bagning og lad den få lidt varme på køkkenbordet.
  • Bag sneglene ved 200 grader i 15-20 minutter alt efter din ovns bageevne.
  • Når sneglene er kolde, dryppes de med hyldeblomstglasur.