Kylling i fad med ris og kokosmælk - alt-i-en og forberedt på kun 5 minutter
Kylling i fad med ris og kokosmælk forberedes på kun 5 minutter. Alt kommes i et fad og skal så kun en tur i oven. SÅ nemt! Server med dampede grønsager eller kom en pose frostgrønsager i fadet sammen med risene.
Servings: 4 personer
- 2½ dl ris
- 1 dåse ananas i tern inkl. saft á 140 g
- 1 dåse kokosmælk
- ½ dåse vand
- 8 stykker kylling over- eller underlår eller kyllingebryst
- 2 tsk karry
- 2 tsk salt
Til servering
- dampede grønsager, f.eks. broccoli
Kom ris i et ildfast fad.
Tilsæt 1 dåse ananas i tern inkl. saften.
Tilsæt 1 dåse kokosmælk og ½ dåse vand.
Læg kyllingestykkerne ovenpå.
Drys med salt og karry.
Dæk fadet med alufolie for at holde på fugten. Tag folien af de sidste 15 minutter af bagetiden. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Stil fadet i ovnen i 45-50 minutter.
Tjek at kyllingestykkerne er møre - kødsaften skal være klar når du stikker en skarp kniv ind ved benet.Smag også gerne på risene. Er de stadig lidt for hårde, kan du tilføje ½ dl vand og give retten 10 minutter mere, gerne dækket af alufolie. Giv retten lidt til sidst uden folie, så kyllingen får lidt farve. Server med dampede grønsager.