Go Back
+ servings
Gyoza fad i ovn
Udskriv
Endnu ingen stemmer

Gyoza-fad med nudler og kokos-karry

Nemt gyoza-fad med nudler, kylling og kokos-karry – perfekt asiatisk inspireret ovnret til travle hverdage, hvor alt tilberedes i ét fad.
Servings: 4 personer

Ingredienser

  • 20 stk frosne gyoza svarende til 2 poser
  • 300 g kyllingeinderfilet
  • 200 g nudler gerne grove
  • 1 pose frosne wokgrøntsager ca. 500 g
  • 400 ml kokosmælk svarende til 1 dåse
  • 2 tsk rød eller grøn karrypasta brug den du bedst kan lide
  • 1 spsk friskrevet ingefær
  • salt og peber
  • ½ spsk sesamolie
  • 1 spsk sesam kan udelades
  • Evt. frisk koriander, lime og chili til topping

Sådan gør du

  • Læg nudlerne i en skål og hæld kogende vand over. Lad dem trække 3–4 minutter, til de er bløde, men stadig har bid. Hæld vandet fra.
  • Rør kokosmælk, karrypasta og friskrevet ingefær sammen i en skål. Smag til! Karrypasta er forskelligt i styrke, så måske vil du have lidt mere eller mindre i din ret.

Kom alle ingredienser i ét fad

  • Fordel de udblødte nudler i bunden.
  • Fordel de frosne wokgrøntsager ovenpå.
  • Læg kyllingeinderfileter ovenpå (kan kommes i fadet rå, da de bliver gennemstegt i ovnen).
  • Drys med salt og peber
  • Hæld kokos-karry-saucen ud over det hele, så det dækker godt.
  • Placer de frosne gyoza øverst.
  • Pensl toppen af gyoza'erne med en smule sesamolie
  • Drys med sesam

Tilberedning

  • Sæt fadet i ovnen ved 200 °C varmluft i ca. 30–35 minutter, til kyllingen er gennemstegt, grøntsagerne er møre og gyoza er let gyldne på toppen.

Servering

  • Drys evt. med frisk koriander, lidt limesaft og chili efter smag.