Kog pastaen efter anvisning på pakken.
Tilsæt frosne ærter det sidste minut af kogetiden.
Sørg for at gemme 2-3 dl af kogevandet.
Varm en stor pande eller wok op med lidt stegeolie
Skær squashen i tern og kom den på panden
Tilsæt presset hvidløg.
Steg til squashen er lige knapt mør. Det tager 4-5 minutter. Rør rundt undervejs.
Skyl forårsløg grundigt og skær dem i skiver.Kom dem på panden. Kom skyllet spinat på panden, gerne med den vand, der hænger ved.
Lad spinaten falde sammen et par minutter, læg gerne låg på hvis du har et.
Kom hele herligheden i en blender.
Tilsæt madlavningsfløde og blend sovsen glat.
Kom sovsen tilbage på panden og tilsæt pasta/ærteblandingen. Vend det hele sammen.
Kom ½-1 dl kogevand i sovsen og tilsæt gerne mere, hvis pastaen suger meget sovs til sig.Pastavandet gør sovsen meget cremet. Smag til med salt og peber samt evt lidt chiliflager.
Server i dybe skåle, gerne med friskrevet parmesan på toppen.