Gnocchipande med squash og tomat
Gnocchi med squash og tomater er lækkert både som tilbehør og serveret som selvstændig, vegetarisk ret. Server med avocadocreme eller creme fraiche.
Servings: 4 personer
Gnocchipande
- 400 g gnocchi
- 1 spsk olivenolie
- 1 squash, mellemstor svarer til 300 gram
- 3 tomater
- salt og peber
Avocadocreme
- 1 avocado
- 150 g hytteost eller creme fraiche
- 1 spsk citronsaft
- 1 tsk salt
Varm en stor pande op med olivenolie.
Kom gnocchierne på og steg dem ved god varme i 4-5 minutter til de begynder at blive lysebrune.
Skyl squashen og skær den i tern.
Kom squash i panden og steg videre i 3-4 minutter.
Skyl tomater og del dem i mindre stykker.
Kom tomater på panden og varm det hele godt igennem.
Smag til med salt og peber
Avocadocreme
Skær avocado i tern og kom det i en skål med hytteost eller creme fraiche.
Blend til en homogen masse med en stavblender.
Smag til med citronsaft og salt.