Rør farsen sammen af hakket kød, løg, champignon, svesker, valnødder, portvin, timian, salt og peber. Steg evt en lille frikadelle og smag farsen til.
Rens og skyl anden godt, tag indmaden ud. Fjern store fjer-stykker med en skarp kniv eller pincet. Store fedtflommer rives evt af.
Fyld anden op med farsen og luk med 1-2 kødnåle.
Smør anden ind i smeltet smør og drys med groft salt og peber.
Tænd ovnen på 130 grader.
Læg gulerødder og løg i en bradepande. Hæld kogende vand over.
Læg anden med brystet opad på en rist ovenpå bradepanden, stik et stegetermometer ind i midten af anden (ikke gennem brystet) og sæt hele molevitten i ovnen.
Anden er klar når stegetermometret viser 80 grader.
Tag anden ud af ovnen og køl den hurtigt ned. Er det en kølig jul (<5 grader), kan den evt stilles udenfor.
Si skyen ned i en skål og køl også denne ned. Når skyen er afkølet og stivnet, vil fedtet lægge sig ovenpå skyen og kan “skovles” over i en anden skål. Tilbage er så kun den gode sky til sovsen.