Varm 1 spsk olie op i en stor gryde. Steg champignoner ved god varme og under omrøring til de har smidt det meste af væden. Det tager ca. 5 minutter.
Skru lidt ned for varmen og tilsæt endnu 1 spsk olie sammen med forårsløg (gem de grønne toppe til servering),hvidløg og timian. Sauter lidt indtil løget er blankt, men ikke brunt.
Tilsæt risottoris og lad dem suge godt til sig af olien.
Tilsæt hvidvin og lad det koge væk under omrøring.
Tilsæt bouillonen lidt efter lidt – ca 1 dl ad gangen. Rør imens. Når risene har suget væden, tilsættes mere væske.
Stop med væsken når risene er lige netop møre. De skal stadig have lidt bid.
Rør parmesan i og smag til med salt og peber.
Server risotten med ekstra parmesan og toppet med det grønne forårsløg.