Bagt pasta med feta, kylling og tomater - one pot
Bagt pasta med feta, kylling og tomater er en supernem one pot pasta, hvor alle ingredienser bages sammen i ét fad. Nem hverdagsmad med minimal forberedelse
Servings: 4 personer
- 2 poser Italiensk inspireret grønsagsblanding fra Rema i alt 800 g. Eller lav blandingen selv - se nedenfor
- 300 g pasta*
- 2½ dl madlavningsfløde* eller brug piskefløde
- 2½ dl koldt vand*
- 400 g kyllingebryst i tern*
- 100 g feta*
- 1 tsk chiliflager*
- salt og peber*
Tænd ovnen på 200 grader almindelig varme
Skær kyllingen i tern
Kom pasta, kyllingetern og indholdet fra de 2 poser i et ildfast fad.
Hæld madlavningsfløde og vand i fadet og bland det hele sammen. Sørg gerne for at det meste af pastaen er dækket af væde.
Smuldr fetaen over fadet og drys med chiliflager samt salt og peber.
Stil fadet i midten af ovnen og bag pastaen i ca. 45 minutter.