Go Back
Tomatsauce
Udskriv
5 fra 1 stemme

Tomatsauce med masser af grønsager

Opskrift på en tomatsauce, som er fyldt med (skjulte) grønsager. Dejligt og nemt til pasta med kødsovs, lasagne eller moussaka.
Ret: Aftensmad

Ingredienser

  • 3-4 gulerødder i grove tern
  • 2-3 peberfrugter røde, gule, orange i grove tern
  • 1 stort løg i grove tern
  • 2-3 stængler bladselleri i fine tern evt skrællet for at undgå trevler
  • Evt. 1 bundt persille inkl. stilke
  • 2-3 fed hvidløg
  • 3 dåser flåede tomater
  • 2 dåser tomatpure
  • 2 terninger grønsagsboullion
  • 2-3 spsk oregano evt basilikum
  • Salt og peber
  • Vand

Sådan gør du

  • Læg alle grønsagerne i en stor gryde. Hæld vand på så det dækker. Tilsæt boullionterninger.
  • Kog ca 10 minutter til grønsagerne er møre.
  • Tilsæt tomater, pure, oregano samt salt og peber. Kog ca 5 minutter mere.
  • Blend det hele med stavblenderen til en glat pure. Tilsæt evt mere vand, hvis konsistensen er for tyk. Måske kan de også tåle en dåse tomatpure mere?
  • Smag godt til med ekstra salt, peber og oregano. Saucen må gerne smage af meget, da grønsagerne ellers kan gøre smagen lidt sød.
  • Stil gryden i køleskabet til saucen er kølet lidt af. Fordel saucen i fryseegnede plastikposer ellers bøtter. Poserne er nemmest at få plads til i fryseren. Jeg plejer at komme 4-5 dl i hver portion.