Go Back
+ servings
Tarteletter med høns i asparges
Udskriv
Endnu ingen stemmer

Tarteletter med høns i asparges

Tarteletter med høns i asparges er en ægte klassiker! Server dem til frokost eller til aftensmad ligesom tarteletter er uundværlige til jule- og påskefrokosten.
Servings: 12 stk

Ingredienser

  • 3 spsk flydende margarine eller 75 g smør
  • dl mel
  • ½ liter suppe ELLER 7 dl vand + 2 boullionterninger + 2 laurbærblade
  • 1 dåse asparges
  • 3 tsk salt
  • hvid peber
  • 300 g Kylling/hønsekød fra hønsekødssuppe ELLER kyllingebrystfilet
  • Evt lidt fløde
  • 12 tarteletter
  • Lidt persille og cherrytomat til pynt

Sådan gør du

  • Hvis du ikke har kylling og suppe fra en hønsekødssuppe, starter du med at skære kyllingebrysterne i tern og koge dem ved svag varme i min. 7 dl vand med laurbærblade og boullionterninger i 10 min. Skum urenheder væk når det er kommet i kog. Tag kødet op af suppen og gem det.
  • Smelt margarine eller smør i en gryde.
  • Tilsæt mel og pisk grundigt sammen.
  • Tilsæt ca. ½ dl suppe og pisk grundigt. Fortsæt med 1/2 dl mere og sæt så "dosis" op til ca. 1 dl af gangen. Sørg for at piske alle klumper ud inden du tilsætter mere væde. Det er nemmest at piske suppen ind, hvis den er varm.
  • Du kan justere konsistensen med lidt aspargesvand eller mælk, hvis du synes den er for tyk. En sjat fløde giver også lige prikken over i'et, men det er ikke nødvendigt.
  • Tilsæt asparges (hæld først vandet fra dåsen) og kyllingekød.
  • Smag til med salt og hvid peber.
  • Tænd ovnen på 200 grader. Stil tarteletterne med bunden opad på en bageplade med bagepapir. Giv dem 4-5 minutter.
  • Fyld de lune tarteletter med kylling i asparges. Pynt med persille og kvarte cherrytomater.