Go Back
+ servings
Solbærscones
Udskriv
Endnu ingen stemmer

Scones med havregryn og solbær

Lækre scones med god krumme af havregryn og syrligt indslag i form af solbær.
Servings: 16 stk

Ingredienser

  • 5 dl hvedemel
  • 2,5 dl havregryn
  • 1 spsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 1,25 dl brun farin
  • 100 g smør
  • 1,5 dl solbær, friske eller frosne
  • 3 dl tykmælk eller kærnemælk
  • perlesukker eller glasur til pynt

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft
  • Bland alle de tørre ingredienser i en stor skål
  • Skær smørret i små stykker og smuldr det med fingrene ned i de tørre ingredienser. Konsistensen skal ligne revet ost. Dette kan også gøres i en foodprocessor, men den skal kun køre så kort tid som muligt, så smørret ikke bliver blødt.
  • Vend tykmælk i blandingen
  • Bland solbærrene i. Hvis de er frosne, kan de sagtens bruges direkte fra frost. Er de tøet op, skal de dryppe godt af inden de bruges.
  • Del dejen i 2 og tryk hver del ud som en rund cirkel, ca 1 cm tyk. Brug bare fingrene, det er nemmere end at bruge en kagerulle. Læg begge cirkler på en bageplade med bagepapir.
    Solbærscones
  • Med en skarp kniv, deles hver cirkel i 8 dele. Kniven kan med fordel dyppes i lidt mel hver gang den skærer.
  • “Vrik” lidt med kniven, så hver del skubbes lidt fra hinanden.
  • Drys evt med perlesukker og tryk det let fast i dejen
  • Stil pladen i ovnen på midterste rille og bag scones’ene i 20 min. De skal være lysebrune
    Solbærscones
  • Når de er afkølet, kan de pyntes med lidt glasur. Brug gerne solbærsaft, så du får en fin lyserød farve.