Go Back
+ servings
Proteinsalat
Udskriv
Endnu ingen stemmer

Proteinbowl

Proteinsalat er en skål fyldt med gode, nærende og proteinrige sager: Kyllingefrikadeller, kogt quinoa og hummus samt salat og grønsager.
Ret: Aftensmad, Frokost, Salat
Servings: 4 personer

Ingredienser

Kyllingefrikadeller

  • 400 g hakket kylling
  • 1 squash, fintrevet
  • 1 finthakket løg
  • 1 æg
  • 1 dl havregryn
  • 1,5 dl vand
  • 1 tsk salt samt peber efter smag

Quinoa

  • 1 dl quinoa
  • 2 dl vand
  • salt

Hummus

  • 1 dåse kikærter
  • 4 spsk citronsaft
  • 1 spsk tahin
  • 1 fed hvidløg
  • 2 tsk salt
  • 1/2 dl vand, ca.
  • Evt. En stor håndfuld persille eller dild

Salat

  • 2 håndfulde fintsnittet spidskål
  • 2 gulerødder, groftrevet
  • 2 avocado

Sådan gør du

Frikadeller

  • Tænd ovnen på 200 grader, hvor du vil ovnstege frikadellerne
  • Bland alle ingredienserne til kyllingefrikadellerne - tag endelig al saften fra den revne squash med

Ovnbagning

  • Læg en skefuld fars ad gangen på en bageplade med bagepapir. Bag frikadellerne midt i ovnen i ca. 20 minutter. Frikadellerne behøver ikke blive vendt

Pandestegning

  • Varm en pande op med 1 spsk fedtstof. Form frikadeller med en ske dyppet i vand. Steg frikadellerne i ca 10 minutter. Vend dem undervejs.

Hummus

  • Kom alle ingredienserne i en foodprocessor, blender eller minihaller. Kør til massen er findelt. Juster evt. med mere vand alt efter hvilken konsistens du gerne vil have. Smag til med salt og citronsaft.

Anretning

  • Anret salaten i store skåle, én pr. person
  • Fordel spidskål, revet gulerod, avocado og quinoa i skålene. Giv ca 4 frikadeller til hver og top med en stor klat hummus.

Quinoa

  • Kom quinoa, vand og salt i en lille gryde. Bring det i kog og kog ved svag varme i 12 minutter. Lad det køle af.