Gær udrøres i sukkeret.
Smørret smeltes og mælken tilsættes, så blandingen er fingerlun.
Hæld mælkeblandingen i gæren og tilsæt ægget.
Hold ca 50 g mel tilbage og tilsæt de resterende 500 g. Ælt dejen rigtig godt. Hvis dejen er meget lind og klistret, kan du tilsætte de sidste 50 g.
Lad dejen forhæve 1 time et lunt sted.
Mens dejen hæver, rører du blødt smør og sukker sammen til remonce.
Smør en springform med smør. Klip et stykke bagepapir til, så det passer i bunden af formen.
Del dejen i 5 stykker og tril dem til boller. Dæk dem med lidt pastfolie, så de holdes fugtige mens du arbejder.
Rul hver bolle ud til et aflangt dejstykke, ca 20 mm tyk. Hav lidt mel på bordet, så dejen ikke hænger i.
Brug en dejspatel eller en kniv til at skære tynde strimler i halvdelen af dejen.
Fordel ca. 1 spsk remonce på den del af dejen, der ikke er strimlet.
Fordel rosinerne ovenpå remoncen.
Rul hvert dejstykke sammen fra enden med remonce mod enden med strimler.
Læg dejstykket i formen langs med kanten. Gentag med de 4 øvrige dejstykker.
Tænd ovnen på 175 grader almindelig over-undervarme.
Dæk formen med plastfilm og lad dejen hæve et lunt sted mens ovnen varmer op. Ca. 20 min. hævetid.
Pensl kringlen med mælk.
Sæt kringlen i midten af ovnen og bag i 20-25 minutter til overfladen er gylden.
Tag kringlen ud af ovnen og lad den afkøle før du tager den ud af springformen.
Rør en tyk glasur og pynt kringlen. Glasuren kan undværes.