Go Back
+ servings
Hakkebøf med bløde løg og brun sovs
Udskriv
Endnu ingen stemmer

Hakkebøf med bløde løg og brun sovs

Hakkebøf med bløde løg og brun sovs er en ægte dansk klassiker. Dansk bøf serveret med kogte kartofler, surt og grønsager er et vaskeægte hit i rigtig mange familier.
Ret: Aftensmad
Servings: 4 personer

Ingredienser

Bløde løg

  • 3 løg
  • 1 spsk smør eller anden foretrukken stegefedt
  • ½ dl koldt vand
  • ½ tsk samt friskkværnet peber

Hakkebøf

  • 600 g hakkebøf gerne 8-12% fedtindhold
  • 1 spsk smør eller anden foretrukken stegefedt
  • 1 tsk timian kan udelades
  • salt og peber efter smag

Brun sovs

  • 3 dl vand gerne kartoffelvand
  • 1 dl fløde vælg madlavningsfløde eller piskefløde
  • 1 oksebouillonterning
  • 1 tsk sukker
  • 1 spsk bløde løg, hakkede
  • 2-3 dråber madkulør
  • salt og peber efter smag

Til servering

  • kogte kartofler
  • dampede grønsager
  • syltede rødbeder

Sådan gør du

Bløde løg

  • Skær løgene i tynde skiver
  • Opvarm en pande med smør og lad det bruse op
  • Læg løgringene på pinden og lad det stege ved god varme i ca. 5 minutter.
  • Kom vandet på panden og lad det koge op.
  • Fortsæt stegningen i endnu ca. 5 minutter.
  • Når løgene er helt bløde og karamelliserede, smages de til med salt og peber.
  • Tag løgene af panden og gem dem til senere. Panden skal bruges igen til hakkebøfferne.

Hakkebøf

  • Del det hakkede oksekød i 4 lige store dele og form dem til bøffer.
  • En bøfformer er genial til at lave bøfferne i samme størrelse. Ellers brug en stor kniv til at hakke kødet i form. Gå efter en højde på omkring 1½ cm.
  • Drys bøfferne med salt og peber.
  • Læg 1 spsk smør på den pande, du stegte løgene på og lad det bruse op ved høj varme.
  • Læg bøfferne på panden og brun dem på begge sider i omkring 2 minutter. Skru en smule ned for varme og steg bøfferne i alt 8-10 minutter, Vend dem ofte undervejs.
  • Tag bøfferne af panden og gem dem til senere. Panden skal bruges igen til sovsen.

Brun sovs

  • Kom 3 dl vand - gerne kartoffelvand - på panden og lad det koge op.
  • Hak 1 spsk af de stegte løg ret fint og kom dem på panden.
  • Tilsæt bouillonterning, sukker og fløde.
  • Kom et par dråber madkulør i til sovsen får den farve du ønsker.
  • Lad sovsen koge godt igennem og smag til med salt og peber.
  • Hvis sovsen ikke har den rette tykkelse, kan du jævne den med 2 spsk maizenamel rørt op i lidt vand. Kom en smule på panden ad gangen og vurder tykkelsen

Servering

  • Kom bøfferne tilbage på panden, ned i sovsen og lad dem få lidt varme. Fordel de stegte løg ovenpå bøfferne,
    For en pænere servering, kan du komme det hele i et ovnfast fad, som kan stilles på bordet. I så fald lægger du de stegte bøffer toppet med løg i fadet og stiller det i ovnen ved 100 grader, så det holdes varmt mens du laver sovsen. Fordel sovsen i fadet rundt om bøfferne inden servering.
  • Server med kogte kartofler, gerne drysset med hakket persille samt syltede rødbeder og dampede grønsager.