Grove burgerboller
Grove burgerboller med sesam. Er let grove og smager superlækkert til alle former for hjemmelavede burgere eller sandwich. Bag med fuldkornshvedemel, grahamsmel eller hvid hvede.
Servings: 8 stk
- 50 g gær
- 3 dl mælk
- 35 g smør Kan erstattes af 1/2 dl flydende margarine
- 150 g fuldkornshvedemel
- 400 g hvedemel
- 1 tsk salt
- 1 æg til pensling
- sesam til drys
Smelt smørret/lun den flydende margarine sammen med ca. 1 dl mælk. Dette gøres meget nemt i mikroovnen, ellers brug en lille gryde.Tilsæt de resterende 2 dl mælk, så det hele bliver håndvarmt. (Det sidste mælk køler den varme smør/mælkeblanding ned til rette temperatur. Er blandingen ikke ret varm inden det sidste mælk kommer i, så må du lune det lidt mere.) Smuldr gæren ned i en stor skål. Rør det blødt med saltet. Tilsæt smør/mælkeblandingen og opløs gæren deri.
Tilsæt først fuldkornsmel og derefter hvedemel. Hold gerne igen med melet. Hellere bruge en smule for lidt mel end for meget. De forskellige meltyper/kvaliteter suger ikke samme mængde væske.Sørg for at dejen er blød og nem at ælte. Ælt dejen grundigt i minimum 5 minutter. Brug gerne en røremaskine.
Stil dejen til hævning i en time et lunt sted med plastikfilm eller et fugtigt klæde over.
Del dejen i 8 lige store dele. Form 8 flot runde boller.
Pisk ægget sammen i en dyb tallerken.Hæld sesam i en anden dyb tallerken. Dyp nu først en bolle i æg og dernæst i sesam.
Læg bollerne tildækket på en bageplade med bagepapir og lad efterhæve i ca. 20 minutter.
Tænd imens ovnen på 225 grader.
Bag bollerne i ca. 20 minutter til de er pænt lysebrune.
Lad bollerne køle lidt af inden du flækker dem og fylder dem med dine yndlingsburgerfyld.