Go Back
+ servings
Grønsagsgratin
Udskriv
Endnu ingen stemmer

Grønsagsgratin

Skøn gratin med masser af grønsager og æg. Lav den vegetarisk eller tilsæt skinke, en rest hamburgerryg eller kylling efter smag og behag. Du kan bruge friske grønsager eller rester.
Ret: Aftensmad
Servings: 4 personer

Ingredienser

  • 4 kartofler (3-400 g)
  • 1 stort løg
  • 2 gulerødder (150 g)
  • 300 g hvid- eller spidskål
  • 1 rød peber
  • 1 grøn peber
  • lidt olie til stegning
  • 1 tsk paprika
  • salt og peber
  • 175 g skinketern, hamburgerryg, stegt kylling eller pølser (kan udelades)

Æggemasse

  • 3 æg
  • 2 dl yoghurt naturel kan erstattes med creme fraiche
  • 1 spsk olivenolie
  • 2,5 spsk mel
  • 1 bundt persille
  • salt og peber
  • 100 g revet ost

Sådan gør du

  • Skræl kartofler og gulerødder. Skær dem i tern.
  • Pil løget og hak det fint.
  • Snit kålen fint.
  • Skyl peberfrugter og skær dem i tern.
  • Opvarm lidt olie på en stor pande, en wok eller en stor gryde.
  • Kom løgene i og steg til de er blanke.
  • Tilsæt kartofler og gulerødder og steg et par minutter mere under omrøring.
  • Tilsæt kål og peberfrugt.
  • Tilsæt paprika, salt og peber. Vend det hele godt sammen.
  • Læg låg på og lad det stege ved svag varme i 10 minutter.
  • Tænd ovnen på 175 grader almindelig varme.
  • Pisk æg med yoghurt og olie.
  • Tilsæt mel, salt og peber og pisk godt sammen.
  • Skyl og hak persillen og kom den i æggemassen.
  • Vend evt. skinke el. lign. i grønsagerne og kom det hele i et ildfast fad.
    Grønsagsgratin
  • Fordel æggemassen over grønsagerne. Drys med revet ost.
    Grønsagsgratin
  • Stil fadet i midten af ovnen og bag gratinen i ca. 35 minutter ved 175 grader.
    Grønsagsgratin